Pædagogmedhjælper/Pædagogisk Assistent til børnehaven – Osted Børnehus (37 timer)
Lejre Kommune
Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Brænder du for at skabe magiske øjeblikke for børn? Er du passioneret omkring at udvikle inkluderende og lærende miljøer, hvor alle børn trives og udfolder sig? Så har vi måske den perfekte mulighed for dig i Osted Børnehus!
Om jobbet
Et spændende og moderne arbejdssted i en institution i konstant udvikling
Tæt samarbejde med et engageret og erfarent personale
Gode muligheder for faglig udvikling
En arbejdsplads, hvor du kan få indflydelse og tage ansvar
En institution med 144 glade og nysgerrige børn, der glæder sig til at lære og lege
Er du klar til at blive en del af Osted Børnehus?
Osted Børnehus er en moderne, integreret institution, hvor vi sætter fokus på leg, læring og fællesskab. Vi er beliggende i den idylliske landsby Osted, omringet af naturskønne områder i Lejre Kommune. Her har vi både ro og nærhed til naturen, men også gode transportmuligheder til Lejre, Roskilde og Ringsted.
Vores institution er normeret til 44 vuggestuepladser og 100 børnehavepladser. Du vil blive en del af vores fantastiske børnehave, hvor vi arbejder tæt sammen for at skabe et trygt og udviklende læringsmiljøer for børnene. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Om dig
Er du vores nye kollega?
Vi leder efter en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent, der:
Har erfaring med pædagogisk arbejde og en kærlighed for at arbejde med børn
Er fleksibel og mødestabil i en hverdag, hvor vi kan have både hektiske og rolige perioder
Er omsorgsfuld og anerkendende i mødet med både børn og forældre
Er initiativrig og kan tage ansvar samtidig med, at du arbejder struktureret og med overblik
Er en teamplayer, som aktivt deltager i både indendørs og udendørs aktiviteter, uanset vejret
Brænder for at arbejde med initiativer som "Fri for Mobberi" og gerne tager praktiske opgaver på dig
Er engageret i din faglige udvikling og har et positivt og anerkendende livssyn
Om os
Vi er et engageret og mangfoldigt team, der arbejder tæt sammen om at skabe en institution, hvor både børn og voksne trives. Vi lægger vægt på at skabe en struktur, der giver børnene en genkendelig og tryg hverdag, hvor de bliver set, hørt og anerkendt. Vi har et godt samarbejde, og det er vigtigt for os, at alle medarbejdere bidrager til et positivt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling og personlig trivsel.
I Osted Børnehus er vores mål at sikre, at alle børn får mulighed for at lege, lære og udvikle sig i trygge rammer. Vi tager udgangspunkt i den styrkede læreplan og arbejder målrettet med læringstemaer, der skaber læringsrum, hvor børns leg og trivsel kan udfolde sig.
Vi er stolte af at arbejde med NEST-tilgangen på flere af stuerne i børnehaven, og vi ønsker at udbrede denne tilgang til hele institutionen for at sikre en rød tråd i børnenes udvikling.
Løn og ansættelse
Hvis du er interesseret i stillingen, eller hvis du ønsker at besøge Osted Børnehus, kan du kontakte daginstitutionsleder Anne-Mette Hvas på 20 18 84 24. Vi afholder samtaler løbende, og vi ser frem til at høre fra dig!
Ansættelse hurtigst muligt eller pr. 1/3-2025
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet børne- og straffeat
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Daginsitutionsleder Anne-Mette Hvas på tlf. nr. 2018 8424.
Der er ansøgningsfrist for stillingen den 13. januar 2025 kl. 12:00.
Arbejdssted vil være Langetoften 29/ Alfarvejen 53, 4320 Lejre.
Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.
Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.
Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.
I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.
I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lejre Kommune
Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.