Pædagog
DUOS
Oprettet: 17-12-2024
Job start: Snarest muligt
Annoncenr: 156720
JobId: 171631
Arbejdssted: 2680 Solrød Strand
Køn:
MK
Kort beskrivelse
Pædagog/SSA søges til tryg og meningsfuld støtte i Solrød
Jobbeskrivelse
Pædagog eller SSA til meningsfuldt arbejde med personlig pleje og støtte
Har du et hjerte, der banker for at gøre en forskel for andre? Er du uddannet pædagog eller social- og sundhedsassistent (SSA), og trives du i en rolle, hvor omsorg og tålmodighed går hånd i hånd? Så er denne stilling en oplagt mulighed for dig!
Om stillingen
Du bliver en vigtig støtte for en pige med særlige behov, som har brug for tryghed og struktur i hverdagen.
Din indsats vil være afgørende for hendes sundhed og trivsel, og du vil blive en del af hendes daglige rutiner og hyggelige stunder.
Dine opgaver:
- Hjælp og guidning i personlig pleje (bad, tandbørstning, hårbørstning og omklædning)
- Skabelse af en tryg og rolig atmosfære gennem tålmodig og pædagogisk støtte
- Hygge med aktiviteter som at læse bøger, lave puslespil, gå ture eller tage på små udflugter (bil kan lånes)
- Støtte ved aftensmaden og motivation til sunde valg
- Guidning i en god aftenrutine med sengetid kl. 22
Hvem er du?
Du er en person, der forstår vigtigheden af at skabe ro, nærvær og tryghed i hverdagen. Med din erfaring i personlig pleje og forståelse for autisme, formår du at møde pigen i øjenhøjde og aflæse hendes behov.
Du er tålmodig og rummelig og trives med at skabe struktur og rytme, hvor gentagelser og små fremskridt er en del af hverdagen. Din pædagogiske tilgang sikrer, at pigen føler sig støttet og motiveret til at deltage i sine rutiner og aktiviteter.
Arbejdstid:
Du vil dele 15 timer med en kollega.
Tirsdag: kl. 17:30 - 22:30
Torsdag kl. 17:30 - 22:30
Lørdag kl. 17:30 - 22:30
Byd gerne ind med hvad der passer dig.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.