Afdelingsleder til Langgadehus | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Afdelingsleder til Langgadehus
Langgadehus plejehjem søger en engageret og udviklingsorienteret afdelingsleder, der har lyst til at være med til at skabe de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.
Vi har en klar ambition: Vi vil være Danmarks bedste plejehjem og arbejdsplads. Og vi søger en afdelingsleder, som vil være med på denne rejse.

Om Langgadehus og dine arbejdsopgaver
Langgadehus er et selvejende plejehjem i Valby med 72 beboere. Vi ligger tæt på grønne omgivelser som Søndermarken og Valbyparken. Langgadehus er et moderne selvejende plejehjem, som åbnede i 2011. Vores beboere er fordelt på tre afdelinger. Hver afdeling har to spise- og dagligstuer med udgang til enten terrasse eller altan. Langgadehus er bygget sammen med 55 familieboliger og ligger i hjertet af Valby, hvor der er gode muligheder for shopping, cafébesøg, kulturelle oplevelser og offentlig transport.

Som afdelingsleder får du ansvaret for én af afdelingerne, hvor du leder en afdeling på ca. 30 medarbejdere og har ansvar for at sikre trivsel og livskvalitet for de 24 beboere i afdelingen.

Hos os er det vigtigt, at det er sjovt og givende at gå på arbejde. Vi stræber efter at skabe et miljø, hvor medarbejderne oplever engagement og arbejdsglæde, og hvor både faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Dine hovedopgaver

  • Daglig ledelse og koordinering: Sikre, at afdelingens opgaver løses med høj kvalitet, og at beboernes behov og ønsker er i centrum. Som leder er du engageret og støttende og skaber en motiverende hverdag for medarbejderne.
  • Skabe en positiv arbejdsplads: Arbejde målrettet for et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og udvikler sig. Vi ønsker, at Langgadehus er en arbejdsplads, man glæder sig til at møde ind til hver dag, og hvor vi sammen skaber en inspirerende og støttende kultur.
  • Kvalitets- og udviklingsarbejde: Bidrage til Langgadehus’ udvikling og strategiske mål, hvor personcentreret omsorg står centralt. Du vil arbejde tæt sammen med den øvrige ledergruppe og vores kvalitet- og udviklingssygeplejerske om at implementere og styrke denne tilgang og sikre høj faglig kvalitet i den pleje beboerne modtager.
  • Skabe et attraktivt læringsmiljø: Vi ønsker, at Langgadehus skal være et sted, hvor elever og sygeplejerskestuderende trives og lærer. Som afdelingsleder bliver du en vigtig støtte i udviklingen af vores rolle som uddannelsessted og bidrager til, at uddannelse og faglig udvikling blomstrer. Uddannelsesopgaven omkring vores sygeplejerskestuderende er forankret hos afdelingslederen i Afdeling 1.
  • Samarbejde med pårørende: Have dialog med pårørende, hvor du inddrager dem i beboernes hverdag og ønsker. Vi lægger vægt på et åbent og tillidsfuldt samarbejde, hvor pårørende føler sig velkomne, inddraget og godt informeret.
  • Ledelse af frivillige og aktiviteter: Du vil spille en central rolle i at sikre, at beboerne på Langgadehus får adgang til en bred vifte af spændende og meningsfulde aktiviteter. Derudover vil du stå for ledelsen af både de frivillige og vores aktivitetsmedarbejder, som i samarbejde med dig og resten af ledergruppen bidrager til at skabe en god og aktiv hverdag for beboerne.

Vi søger dig, der

  • har en sundhedsfaglig baggrund og erfaring med ledelse inden for ældrepleje kommunalt
  • trives med at skabe gode arbejdsfællesskaber, hvor medarbejderne støttes i deres faglige og personlige udvikling
  • er engageret i kvalitetsudvikling og har lyst til at drive initiativer, der fremmer beboernes trivsel og skaber et inspirerende læringsmiljø
  • har stærke samarbejdsevner og kommunikerer åbent og respektfuldt med både medarbejdere, beboere og pårørende
  • vil være med til at gøre Langgadehus til Danmarks bedste plejehjem og arbejdsplads gennem ledelse, god kommunikation og fokus på arbejdsglæde

Om os
Langgadehus plejehjem er en arbejdsplads, hvor vi prioriterer både faglighed og trivsel. Vi værdsætter hinandens kompetencer og ser det som en styrke at arbejde sammen på tværs af fagligheder og afdelinger. Vores ambition er at skabe en hverdag, hvor medarbejderne er glade for at gå på arbejde, og hvor vi samtidig leverer pleje og omsorg af højeste kvalitet. Vi ser frem til at byde en ny afdelingsleder velkommen, som kan hjælpe os med at nå vores mål om at blive Danmarks bedste plejehjem og arbejdsplads inden for ældreplejen.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen uden øvre arbejdstid. Langgadehus plejehjem ligger centralt i Valby, tæt på offentlig transport og motorvej, med gode parkeringsmuligheder. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Vi håber at kunne byde dig velkommen den 1. februar 2025.

Kontakt
For yderligere information kontakt venligst forstander Rikke Lefevre på 24 92 66 94. Læs også mere om Langgadehus plejehjem her.

Har du lyst til at blive en del af Langgadehus plejehjem og være med til at skabe Danmarks bedste arbejdsplads, så glæder vi os til at høre fra dig!

Søg via linket senest onsdag den 8. januar 2025
1. samtale er onsdag den 15. januar. Hvis du går videre til 2. samtale er det fredag den 24. januar. Mellem de to samtaler vil der være en personlighedstest, som du skal være villig til at få foretaget.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 08.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!