På Plejecenter Østervang i Klovborg ansætter vi ikke varme hænder, men hele favnende mennesker.

Ikast-Brande Kommune



Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, mangler vi lige nu en ny kollega i primær dagvagt og ganske få aftenvagter.

  • Stillingen er på 34 timer med mulighed for fuldtid. Ønskes fuldtid drøftes muligheden for dette ved samtalen.
  • Der er tale om primært dagvagter og cirka 4 aftenvagter på et 12 ugers rul. Derudover kan der ved ferie o.lign. blive tale om lidt flere aftenvagter.
  • Om du vil arbejde hver 2. eller hver 3. weekend, er op til dig. Vælger du hver 3. weekend, vil der være en ekstra arbejdsweekend i løbet af de 12 uger.
  • Generelt tilbyder vi en stilling med stor medindflydelse på din arbejdsplan og hensyntagen til dit privatliv.

Du skal kunne tiltræde hurtigst muligt og senest d. 1/3-25

Medarbejdergruppen på Østervang er bredt sammensat i forhold til både alder, anciennitet og kompetencer. Du vil blive tilknyttet en mentor, der sørger for at din oplæring er i orden, og som vil hjælpe dig med, at blive en del af Østervang.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • Har lyst til at arbejde med borgere med demens, og har eller vil tilegne dig de nødvendige kompetencer
  • Gerne har erfaring med omsorgssystemet Cura
  • Er ansvarsbevidst
  • Ønsker at bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Har gode kommunikative kompetencer og evner det gode samarbejde både mono- og flerfagligt samt med de pårørende og frivillige
  • Kan arbejde ud fra Ikast-Brande Kommunes værdier og DNA

Ikast-Brande Kommunes DNA og værdier betyder, at vi på Østervang, er arbejdsomme og entreprenante. Vi handler, hjælper hinanden og står sammen. Vi løfter i flok og finder løsninger. Vi er ukuelige og ikke bange for at lære af vores fejl. Vi samarbejder på tværs uden at skele til titler og fagområder.
Vi arbejder ud fra værdierne tillid, dialog og ansvarlighed.

Hvem er vi:
Østervang er et specialplejecenter med plads til 28 beboere fordelt på 2 afdelinger med 14 boliger i hver. Begge afdelinger er primært for borgere, som har en demenssygdom i moderat til svær grad, og derfor har behov for de demensvenlige rammer, som afdelingerne er indrettet med. Der kan også være borgere med andre kognitive funktionsnedsættelser som f.eks. cerebrale infarkter.

Vi arbejder ud fra den personcentrerede omsorg og sætter fokus på, at borgerens trivsel er så høj som mulig. Den personcentrerede tilgang er vores grundlæggende udgangspunkt både i forhold til borgere, pårørende og kollegaer.
Vi samarbejder tværfagligt og har derfor ansat sygeplejersker, ergoterapeut, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere, kostfaglig medarbejder, rengøringsmedarbejdere og pedel.

På Østervang er der mange frivillige tilknyttet, der lægger et stort stykke arbejde i, at sørge for en tilpas mængde aktiviteter for plejecentrets beboere.

Løn og ansættelsesforhold:
Efter gældende overenskomst

For yderligere information er du meget velkommen til at kontakte:
Leder, Lone Skrydstrup Pedersen på telefon: 30670138

Ansøgningsfrist:
D. 22/1-25

Ansættelsessamtaler:
Afholdes løbende og ansættelse kan finde sted inden ansøgningsfristens udløb.

Straffeattest:
Det er en betingelse, at du kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Du bedes sende din ansøgning online. Klik på ”Send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV

Afdeling: Østervang

Ansøgningsfrist: 22 January 2025

Placering: Storegade 2, 8765, Klovborg, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!