Nattevagt til Plejehjemmet Ørbygård i Rødovre, ulige uger

Rødovre Kommune



Moderne og nytænkende plejehjem Ørbygård i Rødovre Kommune søger social- og sundhedsassistent til nattevagt i ulige uger

OM JOBBET
Du er en fagligt velfunderet so.su.assistent med godt overblik, som kan prioritere opgaverne.
I er 3 personer på natholdet. Ofte er flere ansvarshavende i vagt samtidig.
Der er 1 ledig stilling: 28 timer med 7 vagter i ulige uger.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Modtager vigtige informationer fra aftenvagten. Overleverer vigtige informationer til dagvagten
  • Er ansvarlig for at nattens arbejdsopgaver bliver afviklet kompetent
  • Medicinadministration og evt. sondeernæring i samarbejde med øvrige so.su.assistenter
  • Tilsyn og sygepleje til beboerne efter besøgsplan
  • Handler på akutte situationer som forværring af beboers tilstand
  • Handler på akutte situationer relateret til bygningen fx vandskade

Ørbygård er et plejehjem med fokus på en oplevelsesorienteret hverdag med livgivende relationer for beboerne, og en arbejdsplads med høj social kapital og et trygt fællesskab. Vi arbejder bl.a. med den personcentrerede omsorg ud fra Tom Kitwoods blomstringsunivers.

Vi samarbejder og ser det som et fælles ansvar at bidrage til en god livskvalitet og et værdigt liv for hver enkelt beboer, uanset de udfordringer, der måtte være. Du skal kunne arbejde meget selvstændigt og samtidigt indgå i et tæt koordinerende samarbejde med kollegaer i hele huset.

DIN PROFIL

Du er uddannet som social- og sundhedsassistent, og der ud over er det vigtigt at du:

  • har gode sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer
  • har kendskab til aldring og aldersbetingede udfordringer
  • har erfaring med medicinske sygdomme, demens, senhjerneskader og/eller udviklingshæmning
  • har erfaring med at håndtere akutte situationer som fx indlæggelse
  • taler, forstår og skriver dansk
  • er it-bruger og har gerne talent for på sigt at blive ”superbruger” i CURA-systemet

Som person er det vigtigt at du

  • er anerkendende, tålmodig og empatisk i relationen med beboerne, kollegaer og pårørende
  • er fleksibel og selvstændig, og sætter pris på at yde det bedste for beboerne
  • kan være rollemodel
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø, også i en travl hverdag
  • har gode samarbejdsevner og relationskompetencer
  • ønsker at være med til at skabe et godt beboerliv for alle, uanset de udfordringer, der måtte være for den enkelte.

DERFOR SKAL DU VÆLGE OS

Ørbygård er et plejehjem med 82 plejeboliger, Vi er beliggende centralt i Rødovre, tæt ved grønne områder og god offentlig transport. Vi har dejlige indendørs og udendørs faciliteter, for både beboere og personale.

Vi kan særligt tilbyde:

  • en mangfoldig arbejdsplads med fokus på tillid, ordentlighed og respekt for den enkelte
  • en dynamisk arbejdsplads, hvor faglighed og kompetenceudvikling vægtes højt
  • et spændende og meningsfuldt arbejde
  • introperiode og mentorordning
  • en organisation, som du kan være med til at sætte dit præg på

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelse på 28 timer ugentligt.
Arbejdstiden er mellem kl. 23.00 og 07.00 i fast rul 7-7. Weekendvagt hver 2. uge.
Ansættelse i øvrigt i henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

HVIS DU VIL VIDE MERE
Du kan læse mere på https://www.rk.dk/pl-oerbygaard/ . Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Linda Heilman på tlf. 36 37 81 25 for at høre nærmere.

ANSØGNING
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 19.januar
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4.
Vi glæder os til at høre fra dig. Klik på knappen ”søg job” for at sende din ansøgning.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!