SOSU-hjælpere/assistenter søges til hjemmeplejen i Klynge Midt

Syddjurs Kommune



Jobkategori
Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed

Ansættelsessted
Borgerteams - Plejeklynge MIDT

Tiltrædelse
01-03-2025

Ansøgningsfrist
31.01.2025

Vil du være med til at skabe større sammenhæng i plejen til borgere i eget hjem gennem fokus på kontinuitet, kvalitet, tværfaglighed og selvbestemmelse?
Vi søger SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter til faste stillinger i dagvagt i vores hjemmeplejeteams med base i Lyngparken-Knebel (Borgerteam 7 og 8).
Et borgerteam i hjemmeplejen er tværfagligt og selvstyrende. Teamet består af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker, en fast visitator og en terapeut, der sammen planlægger og tilrettelægger plejen for borgerne i deres eget hjem.

Kom og vær med!
Vi søger fra 1. marts 2025 eller efter aftale. Skriv gerne i din ansøgning, at du ønsker ansættelse i Borgerteam 7-8.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor de små tværfaglige teams giver rig mulighed for at lære hinanden godt at kende.
  • Tværfaglig sparring og et stort fokus på kompetenceudvikling.
  • Spændende arbejdsopgaver.
  • En grundig individuel tilrettelagt introduktion.
  • En arbejdsplads i rivende udvikling, hvor åbenhed og dialog er i fokus.
  • En klyngeleder og en teamleder, der glæder sig til at byde dig velkommen.
  • Fokus på høj faglig kvalitet.

Vi ønsker os af dig som kommende kollega:

  • At du indgår aktivt i det tværfaglige og rehabiliterende samarbejde.
  • At du er omstillingsparat og fleksibel.
  • Er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt.
  • Arbejder målrettet med sundhedsfremme/forebyggelse.
  • Har erfaring med IT og er frisk på at lære at bruge nye IT-løsninger og velfærdsteknologi.

Vi sætter stor pris på, at du er åben og nysgerrig – og er klar til at udfordre både dig selv og dine kolleger.

Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte assisterende klyngeleder Jesper Haulrik på telefonnummer: 24 27 49 89.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort påkrævet (bil stilles til rådighed).

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Ansøgningsfrist: 31/01-25
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Vi gør det – sammen” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!