Ass. rehabiliteringsleder til Aftengruppen Risingvej

Odense Kommune



Assisterende rehabiliteringsleder til Aftengruppen Risingsvej
Går du med drømmen om at udvikle dig som leder, og har du måske taget de første
skridt på vejen?
Aftengruppen Risingsvej har brug for en assisterende leder, der motiveres af at lede
medarbejdere med høj faglighed, og som brænder for at videreudvikle en værdig
hjemmepleje, og være med når vi skal etablere faste tværfaglige teams.
Lyder det som noget for dig? Så tjek den her stilling.

Vi søger en assisterende leder til vores ledelsesteam i Aftengruppen Risingsvej
Med et øget ledelsesspænd og en stærk, kompetent medarbejdergruppe er vi nu på udkig efter en assisterende leder til vores ledelsesteam. Hos os får du mulighed for at arbejde med dygtige og engagerede kolleger, hvor der er frihed under ansvar og plads til at udvikle dig som leder.
Som en del af lederteamet vil du arbejde tæt sammen med din leder om at drive den faglige ledelse i hverdagen. Måske har du allerede erfaring med ledelse og ønsker at videreføre din rejse i en aftengruppe, hvor vi tilbyder et spændende lederjob i en veldrevet og ny arbejdsplads.
Du bliver en vigtig medspiller i at udvikle fremtidens ældrepleje, sikre implementeringen af den nye ældrelov og fastholde en arbejdsplads med høj faglighed og trivsel. Vores medarbejdere fokuserer på optimering og udvikling af kerneopgaven, og du får stor mulighed for at præge arbejdet og bidrage til udviklingen af en velfungerende arbejdsplads.
Er du den assisterende rehabiliteringsleder, der sammen med lederen kan skabe sammenhæng og livsglæde for vores borgere? Brænder du for kompetenceudvikling og at sikre et godt arbejdsmiljø?
Hvis ja, så er vi klar til at byde dig velkommen som leder i vores team!

Om jobbet som Assisterende rehabiliteringsleder
Aftengruppen Risingsvej er en udekørende gruppe bestående af 45 medarbejdere. Vi arbejder med borgere fra alle forløb. Det betyder, at vores borgere kan have en stor variation af behov og lidelser, og vi har derfor mange spændende og varierede opgaver. Vi er en aftengruppe, som er tværfagligt sammensat af en leder, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, planlægger og koordinatorer.
Vi kører i faste ruter, hvilket giver os stabilitet i arbejdet og en ro til at fokusere på vores opgaver. Det gør også, at vi føler, at vi giver en endnu bedre pleje og omsorg, fordi vi kender de borgere, vi kommer ud til. At vi kender vores borgere gør, at vi kan strukturere vores arbejdsdag, så de dage, hvor den ene ikke har behov for så meget, som der er sat tid af til, kan vi give tiden til en anden, der måske har behov for lidt ekstra. Da vi kommer i borgernes hjem om aftenen, så runder vi altid dagen af sammen med borgerne.

I Aftengruppen Risingsvej er vi også et fællesskab, hvor alle er lige uanset uddannelsesbaggrund, vi har blot forskellige arbejdsopgaver og ansvar, men vi har alle samme afsæt, hvor vores borgere skal opleve et værdigt liv. Vi vægter arbejdsmiljøet og arbejdsglæden meget højt, og her har vi hele tiden fokus på den psykologiske tryghed og det kræver også at vi som ledere er lydhør.

Vi arbejder rehabiliterende med en systematisk og tværfaglig tilgang og lægger vægt på tidlig opsporing. Vores arbejde er centreret om borgerens livsværdier, hvor høj faglighed og god kommunikation er nøgleelementer.
Odense kommune bevæger sig mod at arbejde i mindre faste tværfaglige teams med øget fokus på nærværende og faglig ledelse, hvor du også som assisterende rehabiliteringsleder kommer til at spille en central rolle.
Du skal have lysten til at være en del af et ledelsesteam, hvor der er højt til loftet og plads til at tænke store tanker og visioner. Og hvor faglighed og udvikling er vores omdrejningspunkt, i alt hvad vi gør og siger. Da vi leder en aften gruppe, forventes det, at du også er tilgængelig om aftenen.
”Jeg oplever at vi i vores ledelse har et stort råderum, og at vi i fællesskab kan gøre en stor forskel for borgerne. Det tætte leder fællesskab gør, at man altid har sparring og tværgående samarbejde omkring opgaveløsningen.” Maj Britt Hansen, assisterende leder i Odense Kommune.

Om dig

  • Af uddannelse ønskes at du har relevant sundhedsfaglig uddannelse eller erfaring indenfor sundhedsområdet, gerne med erfaring fra ældreområdet. Ser gerne du har en lederuddannelse eller lyst til at erhverve dig en.
  • Du er en synlig og nærværende leder, der tør sætte dig selv i spil og gå forrest med energi.
  • Du kommer med høj faglighed, som er garant for at borgernes behov er i centrum i det arbejde, som både du og dine medarbejdere udfører hver dag.
  • Du er vedholdende, når du sikrer, at der er faglig kvalitet i de opgaver, der løses for vores borgere.
  • Du sætter og følger op på de synlige mål for organisationen, viser retning og er værdiskabende i nærværet med medarbejderne samt tilgængelig for borgere, pårørende og interessenter.
  • Du er en rummelig og autentisk leder, der udfylder ledelsesrollen ved at træde i karakter, være troværdig og rammesættende.
  • Du motiveres af samarbejdet med både borgere, pårørende og medarbejdere og kan skabe struktur og overblik.
  • Du kan tage medansvar for økonomi og driften, så ressourcerne bruges bedst muligt til gavn for borgerne.
  • Du må gerne have erfaring med daglig drift og planlægning, ideelt set fra hjemmeplejen
  • Du er særligt optaget af den faglige kvalitet i de opgaver, der løses for vores borgere
  • Du bliver ansat i en politisk styret organisation, så vi forventer du har erfaring i at følge og implementere politiske målsætninger og strategier.

Vi tilbyder dig
En tæt og støttende lederrolle, hvor din nærmeste leder sikrer løbende feedback og opfølgning på dine ledelsesopgaver. Du vil få støtte til de udfordrende opgaver samt frihed under ansvar til at skabe optimale rammer for trivsel – både for borgere, pårørende og medarbejdere i Aftengruppen Risingsvej.
Vi søger en leder, der er reflekteret, økonomisk ansvarlig, og som tør udfordre vaner og rutiner. Du skal være risikovillig og villig til at tilpasse arbejdet, så kerneopgaverne altid bliver løst bedst muligt. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt, og vores ledermøder er også fyldt med spændende sparring og ledelsesopgaver.
Som leder hos os får du et varieret og udviklende job, hvor du konstant arbejder med både udvikling, personaleledelse, faglighed og daglig drift. Du vil spille en central rolle i at forme rammerne for et nyt lederteam og blive en del af en fagligt ambitiøs ledergruppe.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. marts 2025.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Rehabiliteringsleder Rikke Ejlskov Hjeresen på 20 55 03 63.
Du er også velkommen til at kigge forbi til en rundvisning og en god snak.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 15. januar 2025.
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 22. januar 2025 og 2. samtalerunde den 27. januar 2025.
Kandidater, som inviteres til 2. samtale, skal være indstillet på at udfylde en personprofilanalyse i perioden mellem de to samtaler. Du vil også blive bedt om at arbejde med en case ved anden samtalerunde samt præsentere referencer.

SØG STILLING

Jobområde:
Administration, HR, Økonomi og Jura, Kommunikation og Formidling, Ledelse og Projektledelse, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
15. januar 2025

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. marts 2025

Kontaktperson:
Rikke Ejskov Hjeresen

Tlf. nr. / e-mail:
20 55 03 63


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!