Pædagog eller PAU til børnehaven i Flora på Østerbro
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 23.02.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Kunne du have lyst til at være en del af Rødderstuen, hvor der er to faste medarbejdere, en PAU-uddannet og en musikuddannet? Rødderstuens medarbejdere har mange kompetencer og arbejder med sansemotorik, inklusion, kreativitet, naturglæde, deltagelsesmuligheder for alle børn og at være nærværende – som nogen af de bærende elementer.
Flora er en mindre og hyggelig integreret daginstitution med to børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper.
Vi har en skøn børnehave med både fantastiske børn og voksne.
Hvem er vi?
Flora ligger på Østerbro og har en dejlig legeplads, hvor der er både klatreredskaber, boldbane, gode sandkasser og masser af grønt, så børnene kan være i læringsområder uden forstyrrelse.
Vi bruger legepladsen meget, men tager også på ture og vi har nem adgang til offentlige transportmidler, og der er mange skønne udflugtsmuligheder, som ligger i kort afstand fra os, hvor vi kan gå på opdagelse.
Der er 100 meter til Svanemøllen Station, så vi kan tage på udflugter længere væk, hvor skoven er et væsentligt element i vores arbejde.
Flora er en del af Klynge IBØ I med fire naboinstitutioner, der tilsammen rummer 18 børnegrupper med børn fra 0-6 år og ca. 100 medarbejdere.
Vi benytter os af flere forskellige redskaber, som Fri for Mobberi, skabe deltagelsesmuligheder for alle børn, KIDS og SMTTE for at kunne støtte og udvikle børnene sprogligt og socialt.
I dagligdagen benytter vi fokusområderne fra den Styrkede Læreplan.
Hvem er du?
På stuen er der fokus på at have en inkluderende og nærværende tilgang til alle, så udvikling og læring får de bedste betingelser – derfor er det vigtigt, at du kan se dig ind i den pædagogiske kontekst.
Som vores nye kollega ønsker vi, at du er
- nærværende og fordybende i dit samvær med børnene
- initiativrig, fleksibel og viser overblik
- god til at sætte aktiviteter i gang i hverdagen
- åben, positiv og tydeligt kommunikerende i forhold til børn, forældre og kollegaer
- god til at samarbejde med både kollegaer på stuen, og også er interesseret i samarbejde med hele huset
Hvad kan vi tilbyde?
I Flora er vores hverdag præget at et godt humør, af varme og af indbyrdes respekt for hinanden. Her får alle en høj grad af medindflydelse.
Derudover tilbyder vi vores nye kollega
- synlig ledelse, der er imødekommende overfor nye tanker og initiativer
- en meget engageret personalegruppe, som formår også at værne om det sociale, ikke mindst humor mellem personalet – vores arbejdsmiljø er vigtigt for os alle – børn som voksne
- et rummeligt hus med mange muligheder og med plads til dine initiativer og nye tiltag
- vi kan rigtig godt lide at tale pædagogik og være undersøgende omkring børnegruppen og vores pædagogiske planlægning af ugen
Arbejdstiden vil være mellem kl. 7.00-17.00 og ca. et månedligt personalemøde, som ligger fra kl. 17.00-20.00.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 30-37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. april 2026.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Har du lyst til at besøge os og se vores skønne omgivelser, inden du søger stillingen? Så kontakt pædagogisk leder Helle på 24 63 14 70 for nærmere aftale.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest mandag den 23. februar 2026
Vi behandler ansøgninger løbende.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
