Social og sundhedsassistent

Plejehjemmet Kornumgaard



Social og sundhedsassistenter til fortrinsvis aftenvagter søges til Plejehjemmet Kornumgaard.

Vi arbejder hver dag for at sikre:
At give beboerne et hjem, hvor deres værdighed bevares.

At beboerne deltager i daglige gøremål, så ressourcerne bruges/bevares.

At beboerne behandles med ligeværdighed - som enkeltstående mennesker - der er i stand til at træffe egne valg og tage ansvar for egne handlinger.

At tilgodese det hele menneske - både de fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov.

Dine vigtigste opgaver:
Du skal være med til at sikre, at beboerne har mulighed for at leve det liv, de ønsker, i et forpligtende fællesskab med os som kollegaer.

Være medansvarlig for sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, hvor fokus er på den rehabiliterende tilgang og at beboerne har en følelse af hjemlighed i dagligdagen. Herunder at sikre den røde tråd i beboerforløbet og skabe sammenhæng mellem dag, aften og nat alle ugens dage året rundt. Alle stillinger planlægges med weekendarbejde hver anden weekend samt helligdage.

Dine kompetencer:
Du har helt styr på hygiejne, medicinhåndtering og den daglige dokumentation

Gerne erfaring med- og viden om tilgangen til den demente beboer

Du har en nysgerrig og refleksiv tilgang i samarbejdet med beboere og kollegaer

Gerne erfaring med fagsystemet Nexus

Om du er nyuddannet SSA eller en erfaren SSA, der formår at holde sig opdateret, er lige godt for os.

Det får du hos os:
En arbejdsplads, der målrettet arbejder på at sikre kvalitet og faglig udvikling.

En bred sammensat, tværfaglig personalegruppe med mange faglige og menneskelige styrker.

Hvem er vi:
Kornumgaard er en del af Danske Diakonhjem, og vores tilgang til pleje og omsorg udspringer af det kristne menneskesyn. Læs mere her: https://www.diakonhjem.dk/

Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune.

Kornumgaard består af 3 teams med i alt 70 boliger og et produktionskøkken.

Huset er bygget i et plan, og vi har dejlige rammer både inde og ude.

Kornumgaard er uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Vil du vide mere:
Du kan læse mere om os på: https://www.plejehjemmet-kornumgaard.dk/

Ansættelsesproces og løn:
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt efter nærmere aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne, så skynd dig til tasterne.

Stillingerne er på 30 - 32 timer og det er faste stillinger

Ansøgningsfrist: 13. januar 2025

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Kornumgaard har røgfri arbejdstid.

Vi glæder os til at møde dig.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 13.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!