Husassistent søges til Fjordbo, Jegindø.
Struer Kommune
Helhedstilbuddet Fjordbo søger en husassistent 18 timer ugentligt, som har lyst og mod på at færdes i et lille hus med 6 boliger, fællesarealer, kontorer, køkken, fællesstue, møderum, 2 aktivitetshuse mv. Et hus, hvor der er aktiviteter og almindelige hverdagsgøremål i gang hele dagen - og hvor rengøringen sker under hensyn til beboerne. Rengøringen er fordelt på 4 dage (4,5 timer dagligt) – hvor onsdag vil være fridagen.
Helhedstilbuddet Fjordbo et er aktivitets- og samværstilbud samt et botilbud for 6 voksne med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Beboerne er i alderen fra 29 til 52 og de har alle et stort støttebehov. Alle beboere har egen lejlighed med bad og toilet, og vi har flere dejlige fællesarealer.
Vi søger en kollega, der har lyst og mod på at færdes i et lille hus med både beboere og ansatte.
Du skal have rengøringserfaring, være mødestabil og besidde et godt humør. Og så skal du have lyst til at kommunikere med beboerne på den måde, der er relevant og mulig - og kunne tage hensyn til deres behov. Der vil ikke være beboeropgaver.
Vi søger en kollega, der kan arbejde selvstændigt og kan trives med faste opgaver samtidig med, at du kan navigere i et hus, hvor dagene er meget forskellige. Fleksibilitet er et nøgleord for denne funktion og for alle i huset (pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere og administrative medarbejdere). Vi har en kultur, hvor vi hjælper hinanden.
Fjordbo er en af Struer Kommunes bo- og aktivitetstilbud på det specialiserede voksenområde. Vi har et røgfrit arbejdsmiljø, og der må ikke ryges i arbejdstiden.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jane Elkjær på 22 45 72 00.
Tiltrædelse den 1. februar 2025 eller efter aftale. Samtaler vil blive afholdt løbende efter nytår.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected] eller 96 84 87 94.
Du er også velkommen til at søge inspiration på flyttilstruer.dk
Afdeling: Kongevejen 39
Ansøgningsfrist: 16 January 2025
Placering: Fjordbo / Kongevejen, 39, 7790, Thyholm
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Struer Kommune
Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.