Er du klar til at gøre en forskel for sårbare unge?

Region Syddanmark

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Dag- og Døgnafsnit i Aabenraa søger lige nu 2 faste sygeplejersker og 1 sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i et barselsvikariat, som brænder for psykiatri og har lyst til at arbejde med unge i alderen 13-17 år. Har du psykiatrisk erfaring, psykiatrisk specialuddannelse eller en interesse for at udvikle dine kompetencer inden for børne- og ungdomspsykiatrien, er det dig, vi leder efter!

Vi leder efter dig, der

  • Har psykiatrisk erfaring eller specialuddannelse – eller lyst til at få det!
  • Kan arbejde relationelt og professionelt med unge og deres familier.
  • Bevarer overblikket i pressede situationer og reflekterer over egen og andres praksis.
  • Har empati, humor og respekt for både patienter og kollegaer.
  • Trives i en organisation i udvikling og bidrager positivt til forandring.
  • Påtage dig en naturlig rolle i at undervise på f.eks. vores faglige 15 min. – onsdagsundervisningen

Hvad tilbyder vi?

  • En afdeling med fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Engagerende kollegaer
  • Individuel introduktion samt 1 års Mentorordning
  • Høj indflydelse på egne arbejdstider, og fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv med "Ønskeplan i AltiPlan”
  • Indgå i kompetencehjul for nyansatte
  • Et støttende kollegialt fællesskab, hvor vi har buddyordning
  • Fast supervisions gruppe
  • Løbende undervisning og uddannelse inden for speciale
  • Specialuddannelse eller efteruddannelse

Hverdagen hos os
Vi er et energisk og visionært afsnit som står for at udvikle en høj og målrettet miljøterapeutisk behandling til unge i mistrivsel mellem 13 og 17 år. Afsnittet har 18 sengepladser hvoraf de 3 er intensiv pladser og 2-4 dagpladser. Den unge indlægges typisk til observation, udredning og behandling for f.eks. affektiv lidelse, psykoser, spiseforstyrrelse og personlighedsforstyrrelse.

Selvskade og udadreagernede adfærd kan i perioder fylde for den unge, hvorfor vi har fokus på en deeskalerende tilgang med forudsigelighed og genkendelig struktur, så den unge netop kan føle sig tryg og turde give slip på den uhensigtsmæssige adfærd. Det betyder, at du i en ansættelse ved os, bl.a. vil hjælpe barnet/den unge, ved at…

  • Støtte barnet og den unge i dagligdagen, bl.a. ved at arbejde med døgnrytme, motivation for skolegang/uddannelse, ernæring, bevægelse, egenomsorg, aktivering, kreative sysler og socialt samvær.
  • Bidrage med individuel sygepleje og støtte unge med fokus på deres trivsel og udvikling.
  • Arbejde ud fra miljøterapeutiske principper og skræddersy indsatser til den enkelte.
  • Observere, dokumentere og deltage aktivt i patientkonferencer.
  • Have fokus på både den unge og deres familie i et tværfagligt samarbejde.
  • Påtage dig en naturlig rolle i at undervise på f.eks. vores faglige 15 min. - onsdagsundervisningen.

Ansættelsesvilkår

  • Stillinger på 37 timer eller efter aftale.
  • Skiftende vagter med arbejde hver 3. weekend i 8 timers vagter eller ved behov mulighed for 2-2-4-weekendstruktur (Dette for at tilgodese de familier der har børn som bor på skift ved mor og far)
  • Ansættelse snarest muligt – senest 1. marts 2025.
  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøg nu
Send din ansøgning senest den 26. januar 2025. Vi holder ansættelsessamtaler den 28.-29. januar 2025.

Vil du vide mere eller besøge afdelingen? Kontakt:
Oversygeplejerske Katrine Thøstesen på tlf. 23673400
eller Stedfortræder Channie Bjørnskov. På tlf. 61615639

Bliv en del af et engageret team og gør en forskel for unge i mistrivsel!
Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske, Sygeplejerske med specialfunktion, Sygeplejerske med specialuddannelse, Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: Blandede vagter

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 26-01-2025


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!