Plejecenter Porsebakken søger social- og sundhedshjælper i nattevagt
Egedal Kommune
Vil du være med til at skabe en hverdag i verdensklasse for Egedal Kommunes borgere – og vil du stå på mål for, at Porsebakken er et godt sted at arbejde, leve og dø – så send os en ansøgning.Om os
På Plejecenter Porsebakken bor der 48 borgere fordelt på tre afdelinger. Vores beboerne har brug for hjælp og støtte til at få god en hverdag. Derfor er dine 50 fremtidige kollegaer en tværfaglig personalegruppe, som består af pædagogisk personale, sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og husassistenter.
Om natten vil vi jo helst at beboerne sover, men sådan er det ikke altid – og en del af dem skal også tilses i løbet af natten. Som nattevagt er du med din kollega ansvarlig for huset om natten, og der er altid mulighed for at tilkalde den udekørende sygeplejerske, hvis der er sygeplejefaglige problemstillinger I skal have hjælp til.
Vi arbejder målrettet på at skabe en virkelighed hvor beboerne føler sig trygge - også om natten, og hvor personalet samtidigt er glade for at arbejde. Vi arbejder intensivt med at løfte den faglige kvalitet og du skal brænde for dit fag, så det gode liv går hånd i hånd med en sikker faglig indsats – og det gør sig også gældende om natten.Vi tilbyder:
- En dags fælles introduktion på rådhuset med kommunens øvrige nyansatte, og et efterfølgende introprogram over de næste måneder.
- Lokal introduktionsforløb – introduktion foregår både om natten og om dagen, så du også lærer huset at kende mens her er lyst.
- En kollega bliver din personlige kontaktperson og vil hjælpe dig bedst muligt
- Mulighed for faglig udvikling via deltagelse i kurser og temadage
- En nærværende og lyttende leder med fokus på din trivsel
- Supervision
Yderligere oplysninger
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en fast ”makker”. Alle vores nattevagter arbejder efter 7-7 modellen fra mandag til mandag. Hvis du forestiller dig en anden mødeplan, er du velkommen til at skrive det i din ansøgning.
Mødetiden for vores social- og sundhedshjælper i nattevagt er fra 23.00 – 07.00 (det svarer til 28 timer/ugen). Denne stilling slås op som 37 timer – hvilket betyder yderligere 2 vagter i din ”friuge” – og du skal derfor forholde dig til hvilket timetal du ønsker at arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og jf. principperne for Ny Løn.
Vil du vide mere om stilling og arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Rikke Haas på telefon 7259 7069 eller plejecenterleder Bjarne Webb på telefon 7259 7461.
Ansøgningsfrist er den 22. januar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at søge stillingen allerede i dag. Dato for tiltrædelse efter nærmere aftale.
Uddannelsespapirer vedhæftes ansøgning.
Ved ansættelse i denne stilling forudsætter Egedal Kommune, at du er indstillet på at indhente og aflevere en straffeattest, hvis det bliver dig, som får tilbudt stillingen. Ansættelsen vil være betinget af, at den indhentede straffeattest ikke giver anledning til bemærkninger.
Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.Afdeling: Porsebakken
Ansøgningsfrist: 22 January 2025
Placering: Nybøllevej 11, 2765, Smørum
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.