Viceleder til Pleje og Rehabilitering Holme, Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
VICELEDER TIL PLEJE OG REHABILITERING TEAM HOLME AARHUS KOMMUNE
Stillingsbeskrivelse
Bliver du motiveret af at kunne være med til at understøtte ældre hjemmeboende borgere i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og tilbyde borgere den allerbedste pleje og omsorg?
Som viceleder vil du arbejde tæt sammen med vores leder, om de opgaver og fokusområder der er hverdagen i et team.
Opgaven i pleje og Rehabilitering er at yde pleje, omsorg, praktisk hjælp, sygepleje og træning til vores hjemmeboende borgere samt skabe sammenhængende borgerforløb, der tager udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for den enkelte borger
I en omskiftelig hverdag, skal opgaver gribes og samtidig skal der være en fælles vision og en retning for hvad fremtiden skal bringe. Nærværende ledelse og tryghed på retning og rammer for teamet skal der været et tæt samarbejde mellem dig og leder om. Nærværende ledelse og tryghed på retning og rammer skabes i samarbejdet mellem dig og din leder.
De indsatser ledelsesopgaven for teamet kalder på, fordeler I ansvaret for imellem jer i tæt dialog og planlægning.
Vi arbejder i tværfaglige teams bestående af både social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, kompetenceudviklende sygeplejersker og ergo- fysioterapeuter m.fl. Vi vægter faglighed meget højt og medarbejderne får mulighed for at udvikle sig løbende b.la via følgeskab og fortløbende kompetenceudvikling
Aktuelt er vi i Holme i gang med at implementere selvstyrende teams og med den nye ældrelov kommer der en ny dagsorden både for ledere og medarbejdere
I Sundhed og Omsorg arbejder vi ud fra vores strategi, de fem ledetråde – og din ledelsesopgave er at være med til at sikre, at disse omsættes til konkret praksis.
Du vil også være en vigtig brik ind i de komplekse borgerforløb, hvor der kan være mangeartede udfordringer og hvor du bl,a skal være med til at bygge bro og finde de gode løsninger for borgeren og deres pårørende
Om stedet
Hjemmeplejen Holme har base i Folkehuset Holme som ligger på Nygårdsvej i Højbjerg. Vi har ældreboliger, etageejendomme, villakvarterer og flere bosteder i området
Vi er et tværfagligt og stabilt team på omkring 50 faste medarbejdere samt afløsere og mange af dem har været ansat hos os i mange år, derudover har vi en praktikvejleder som har både sosu-hjælper og sosu-assistent elever
Vi er to dagteam og et aftenteam. Som leder møder man ind sammen med medarbejderen kl. 7. To gange om ugen er der møder med vores aftenteam.
Du kan forvente en hverdag, hvor du i et tæt samarbejde med teamets leder, arbejder med teamet om at forbedre og udvikle sig til at kunne løse de tiltagende komplekse opgaver vi oplever at blive mødt med...
Vi er stolte af vores faglighed og det ansvar vi løfter i vores lokalsamfund. Vi styrker hinanden i vores opgave, ved at arbejde tæt sammen tværfagligt og anerkende hinandens styrker og ansvar i opgaven. Vi gør vores bedste for at stille med de rigtige kræfter fra teamet, i vurdering af opgaven i borgerhjemmene. Rette ressource på rette sted og meget gerne også rette tid.
Arbejdsglæde er noget vi kan vælge at give til hinanden og ansvaret for at det sker, ligger på hver eneste af os i teamet. Vi er hver især ansvarlige for egen rolle i teamet. Alle i vores team har samme værdi som medlem af teamet, men fordelingen af ansvar omkring vores opgave er forskellig.
Vi har et stærkt fokus på at være professionelle i samarbejdet om opgaven hos borgerne. Samtidig insisterer vi på at være ordentlige overfor hinanden, fordi det smitter af i samarbejdet med alle omkring os i hverdagen. Når vi kan finde glæde ved, at et godt samarbejde betyder meget for hverdagen, så er der mere glæde vi kan dele ud og støtte hinanden med. Allervigtigst er det, at borgerne mærker, at vi er sammen med dem om at give dem den bedst mulige hverdag indenfor den givne ramme og at vi kommer med lys til deres liv, hvis det mangler.
Vi er et tværfaglig team som glæder os til at byde dig velkommen.
Kandidatens profil
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut eller sygeplejerske.
- Er interesseret i mennesker og villig til at være generøs med dig selv i mødet med dem.
- Er med til at arbejde aktivt på at skabe et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk for hele teamet
- Du skal med dine faglige kompetencer understøtte, at vi i teamet udvikler vores faglige- og tværfaglige kompetencer.
- Du kan prioritere dine opgaver og arbejde struktureret
- Skaber gode relationer og følgeskab.
- Har gode kommunikationsevner og evne til at arbejde i teams.
- Kan stå i dilemmaer, prioritere og træffe nødvendige beslutninger, også når det er svært
Om stillingen
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes tiltrådt 1. marts 2025
Ansøgningsfrist: den 13. januar 2025
- Lønnen er pt.
- Kr. 525.529 årligt, hvis du har en faglig baggrund som ergo- eller fysioterapeut.
- Kr. 523.825 årligt, hvis du har en faglige baggrund som sygeplejerske, og
- Kr. 522.212 årligt, hvis du har anden faglig baggrund.
For alle lønninger gælder at de er excl. pension.
Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation.
- Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund. ”
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Susanne Vinther på 29209709 eller mail:
Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 17. januar og 22. januar 2025
1. samtalerunde
Den 17. januar 2025
Sted: Der gives besked herom
Profiltilbagemeldinger til kandidater
Den 20. januar 2025
2. samtalerunde
22. januar 2025
Sted: Der gives besked herom
I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Vores strategi De fem ledetråde giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se Lederjob (aarhus.dk)
Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os, Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Vicehj.pl.leder Holme
Ansøgningsfrist: 13 January 2025
Placering: Nygårdsvej 34, 8270, Højbjerg, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.