Nattevagt til Birkelund Plejehjem
Hedensted Kommune
Trives du med at arbejde om natten? Brænder du for den borgernære kontakt, og ønsker du et godt og tæt kollegialt arbejdsfællesskab? Så er det netop dig vi mangler i vores team på Birkelund Plejehjem. Vi mangler en ny kollega i vores nattevagts team.
Om jobbet og opgaverne
Birkelund Plejehjem ligger i hjertet af Juelsminde, med 69 lejligheder fordelt i fire mindre afdelinger. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø og faglighed højt.
Vi søger en uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent, som sammen med os vil være med til at skabe en oplevelse af sammenhæng og meningsfuldhed for beboerne på Birkelund.
Du vil som ansat få ansvaret for borgerforløb, hvor du sammen med en kollega løfter rollen som kontaktperson om natten. Derfor forventes det at du, i samarbejde med dine kollegaer, sætter fokus på kerneopgaven og er med til at skabe borgerforløb, hvor borgeren vil opleve sig inddraget og i centrum. Derudover kan der blive mulighed for at deltage og bidrage til både udviklings- og kvalitetssikringsopgaver.
Vi ønsker os en kollega der er positiv, sætter smil på dagsordenen og medvirker til løbende at pleje vores gode arbejdsmiljø, med arbejdsfællesskabet som en stærk fællesnævner.
Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent.
- Har et smittende humør og bidrager til at alle får en god dag.
- Altid har borgerens interesse og behov i centrum.
- Kan skabe ro og overblik, hvis ikke alt går som planlagt.
- Har lyst til nye udfordringer og er nysgerrig i din tilgang til arbejdet.
Derfor skal du vælge os
Vi er et team, som er fagligt dygtige, ambitiøse og ansvarsbevidste på både egne og borgerens vegne. Vi bruger hinanden som sparringspartnere på tværs af erfaringer, og har plads til forskelligheder. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ved, at trivsel for den enkelte og i fællesskabet er en vigtig faktor.
Vi er en arbejdsplads som tilbyder:
- Mulighed for både fleksibel arbejdstidstilrettelægning, med indflydelse på egen plan eller med fast rulleplan, hvis du trives bedst med det.
- Mangeartede opgaver med stort fokus på de individuelle beboerforløb.
- Indflydelse på opgaveløsningen og nysgerrighed på nye tiltag og arbejdsgange.
- Fokus på it-løsninger og velfærdsteknologi.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Stillingen kan være på imellem 30-37 timer/uge.
Stillingen besættes hurtigst muligt.
Har du spørgsmål
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte teamleder Kathrine Westenholtz på tlf. 24 98 78 61 eller mail .
Kunne du tænke dig at komme på besøg inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakt planlægger Janni Rasmussen på tlf. 29 25 72 65 og aftale et tidspunkt. Janni træffes i tidsrummet 7.30-15 på hverdage.
Ansøgning
Samtaler afholdes løbende frem mod ansøgningsfrist den 30. januar 2025.
Når den rette kandidat er fundet, vil opslaget blive fjernet.
Om os
Du kan læse mere om Birkelund Plejehjem på Birkelund Plejehjem | Hedensted Kommune.
Afdeling: Birkelund Gruppe Nat
Ansøgningsfrist: 30 January 2025
Placering: Rousthøjs Alle 7, Juelsminde, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!