Ansøgningsfrist: 31. januar 2025 SOSU assistent søges til Botilbud for borgere med ASF
Gentofte Kommune
Boligerne ved Grønningen søger SOSU assistent
Vi har brug for en medarbejder, der sammen med os - medarbejdere, ledere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere, vil være med til at skabe en god, aktiv og indholdsrig hverdag for og sammen med borgerne.
Vi kan tilbyde en spændende arbejdsplads med engagerede kolleger, et kollegialt samarbejde, hvor der arbejdes målrettet med faglig udvikling og trivsel, der er mulighed for faglige og personlige udviklingsmuligheder og fælles personaleudvikling, og hvor faglige dialoger skaber nye indgangsvinkler til komplekse pædagogiske opgaver.
Du vil modtage grundig oplæring og introduktion vedrørende borgerne og til neuropædagogisk pædagogik og metode. Der er team- og personalemøde, løbende faglig sagssupervision, løbende faglig supervision i kommunikation og samarbejde samt løbende kursusforløb med forskelligt indhold.
Arbejdsturnus i dag- og aftenvagter inkl. hver 2. weekend samt helligdage, ingen nattevagter.
Stillingen er på 30-37 timer ugentlig.
Tiltrædelse 1 marts 2025 eller efter aftale.
Om Boligerne ved Grønningen
Boligerne ved Grønningen er et tilbud efter ABL § 105, stk. 2, hvor der bor 24 borgere fordelt på 3 levegrupper med 6-8 borgere i hver gruppe - med psykisk udviklingshæmning i alderen fra 20-61 år med en udviklingsalder, der ligger fra få måneder til 4 år. De fleste af borgerne har en diagnose inden for autismespektret.
Alle borgerne har et individuelt tilrettelagt ugeprogram. 10 af borgerne har hjemmetilbud, og 14 borgere har eksterne dagtilbud.
Vores pædagogiske tilgang tager afsæt i neuropædagogikken. Vi arbejder med Low Arousal, forudsigelighed, genkendelighed, handleanvisninger med høj detaljeringsgrad og autismepædagogik.
Vi arbejder med kontaktgrupper, der har det overordnede overblik omkring den enkelte borger.
Vi arbejder med individuelle fastlagte strukturer, idet borgerne profiterer af forudsigelighed og en veltilrettelagt hverdag med tydelig kommunikation i form af billeder og konkreter.
Du er som medarbejder engageret, opsøgende og fokuserer på at være med til at skabe en god hverdag for borgerne. Du skal indgå åbent, aktivt og respektfuldt i samarbejdet med såvel borgere og pårørende, som med kolleger og ledelse og vil aktivt medvirke i vores udviklingsproces om det gode arbejdsmiljø
Du har lyst og vilje til at samarbejde med fokus på den enkelte borgers ressourcer og individuelle handleplan, herunder arbejder du omsorgsfuldt, tålmodigt og har etikken med i dit virke. Du er i stand til at planlægge og arbejde struktureret blandt andet med udgangspunkt i borgernes dags- og ugeplaner.
Som person er du robust, stabil, fagligt kompetent samt er god til at kommunikere mundtligt og skriftligt bl.a. med dokumentation og udformning af indsatsplaner og øvrige individuelle planer. Du har en relevant uddannelse som pædagog / social- og sundhedsassistent eller anden relevant uddannelse og/eller har erfaring med borgergruppen.
Få mere at vide
Du er velkommen til at kontakte teamleder Klaus Bradt Dewaegenaere Ryding på 20 41 72 38 eller teamleder Maria Schneider på tlf. 21 54 58 23 på hverdage mellem kl. 8-10.
Læs mere om os på vores hjemmeside Groenningen.gentofte.dk
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst kombineret med lokal forhandling afhængig af uddannelse og kompetencer.
I Gentofte kommune er der en generel politik om, at der indhentes straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er d. 31. januar 2025 kl. 12.00, men vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler
Tiltrædelse 1. marts 2025 eller efter aftale.
Send ansøgning og relevante bilag elektronisk ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsformular".
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Maria Schneider
Teamleder
Telefon: 21 54 58 23
Mobil: 21 54 58 23
Klaus Ryding
Teamleder
Mobil: 20417238
Ansøgningsfrist: 31. januar 2025 klokken: 12:00
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.