Barselvikariat - Vågen nattevagt
Norddjurs Kommune
Stillingen er på til Børne- og ungecentret – afdeling Kernehuset.
Arbejdet er fordelt med at man arbejder ca. hver anden uge. Den primær arbejdsuge, arbejder man 6 dage i ugen, og den anden uge er man inde til et personalemøde.
Stillingen ønskes besat med opstart den 1. marts eller snarest muligt.
Oplysninger vedr. Børne- og Ungecentret kan ses på hjemmesiden http://boernecenter.norddjurs.dk/
Børne- og Ungecentret Norddjurs (BUCN)
Er et fleksibelt døgn og støtteopholdstilbud, hvor der er fokus på kvalitet og effekt i opgaveløsningen. Vi samarbejder omkring de behov som opstår i Norddjurs kommune, i forhold til udsatte børn og unge. Målgruppen er sårbare, omsorgssvigtede og udviklingstruede børn og unge, vi er godkendt til at have børn og unge fra 0 til 18 år. Den nuværende målgruppe i skrivende stund er 9 til 15 år. Der er fortrinsvis tale om længerevarende anbringelser, men der løses også observationsopgaver af kortere varighed.
Kerneopgaven:
Vores daglige arbejde med unge indebærer behandlings- og omsorgsarbejde, både på refleksionsniveau og i praksis. Vi arbejder med at skabe en struktureret, forudsigelig og tryg hverdag for de børn i et miljø, der giver mulighed for en personlig og social udvikling.
Vi ser skole og uddannelse som et vigtigt omdrejningspunkt for at den unge lykkedes på sigt. Vi arbejder med børns venskaber og familiærrelationer og ligger derfor vægt på deltagelse i forskellige fritidsaktiviteter i nærmiljøet.
Opgaveløsningen som vågen nattevagt indebærer både direkte indsatser i samspillet med børn, dokumentationsopgaver og andre opgaver af praktisk karakter.
Vi har brug for en Nattevagt:
- Der bidrager med konstruktiv kritik, stiller konkrete forslag, medvirker ved implementering ved nye tiltag, metodeudvikling, samt tager ansvar for, at faglighed vedligeholdes og udvikles
- Der har et udviklingsorienteret syn på børn og unge, har metalliseringsevne og bidrager til at børn og unge får medinddragelse og mulighed for at udtrykke drømme, ønsker og ideer
- Der skaber samarbejdsrelationer til børn, unge, pårørende samt fokus på at vidensdele med kollegaer og andre relevante samarbejdspartnere internt og eksternt, med henblik på at skabe gennemsigtighed, helhed og sammenhæng for børn og unge
- Der er parat til at udfylde en rolle i teamet, som har en vigtig funktion for øvrige medarbejderes arbejde, samt for institutionens unge
- Der formår at betragte praktiske arbejdsfunktioner som værdifulde i forhold til institutionens samlede løsning af kerneopgaven
- Der har kørekort og ikke er bange for at bruge det
Vi gør opmærksom på at der til tider opstår et højt konfliktniveau, hvilket vi pædagogisk arbejder med at forebygge. Vores pædagogiske fundament og tilgange fremmer en bagvedliggende forståelse af børn og unges adfærd, hvor der lægges vægt konfliktnedtrappende adfærd
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med dygtige, fleksible og engagerede kolleger
- Et arbejde med mange udfordringer og udviklingsmuligheder
- Et miljø hvor der lægges vægt på et tværfagligt samarbejde
- Et job på en spændende og krævende arbejdsplads, hvor du vil indgå i afdelingernes team og samarbejde med øvrige afdelinger og tværfaglige samarbejdspartnere
- Kollegial sparring
- Intern og ekstern Supervision
Arbejdstiderne er fortrinsvis i natte, - og morgentimerne og der må forventes arbejde, i weekender, ferier og helligdage. BUCN har åbent alle årets dage.
Aflønning vil ske efter overenskomsten mellem SL og KL efter principperne for Ny Løn.
Stillingen er et barselvikariat som fuldtid.
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Teamleder, Christian Løcke på telefonnummer 24 84 61 98.
Ansøgningsfrist senest den 24. januar 2025.
Samtaler afholdes i uge 5.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
Afdeling: Børne- og ungecentret Norddjurs
Ansøgningsfrist: 24 January 2025
Placering: Trekanten 34, 8500, Grenaa
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!