Pædagogmedhjælpere til fast arbejde hver anden weekend til aflastningsinstitution Skovhusene på Østerbro – børn og unge med handicap | Københavns Komm

Københavns Kommune



Pædagogmedhjælpere til fast arbejde hver anden weekend til aflastningsinstitution Skovhusene på Østerbro – børn og unge med handicap
Har du lyst til at arbejde med børn med særlige udfordringer, og brænder du for at give børn og unge med et handicap meningsfulde oplevelser både inden- og udenfor institutionelle rammer?
Skovhusene er en aflastningsinstitution som består af tre afdelinger. Vi søger pædagogmedhjælpere på afdeling “Kvisten” som enten skal arbejde i ulige eller lige uger fredag-søndag. Vi søger også en medhjælper på afdeling “Skovsneglen”, som enten skal arbejde i ulige eller lige uger fredag-søndag.

Vi søger pædagogmedhjælpere, som har lyst til at arbejde med børn med særlige udfordringer og behov samt brænder for at give børnene og de unge med handicap meningsfulde, trygge og genkendelige dage hos os i Skovhusene. Som fast weekendmedhjælper skal du sammen med dine kollegaer tage ansvar for børnenes individuelle behov, struktur og rutiner bliver fulgt.

Om Kvisten
Vores børn og unge bor derhjemme, men er i døgnaflastning på afdeling Kvisten en gang om ugen og en weekend om måneden. Kvisten varetager aflastning for børn og unge i alderen 0-18 år med mentalretardering fra let til svær grad, hvoraf størstedelen er diagnosticeret inden for autismespektret. Flere af Kvistens børn er udfordret med deres verbale sprog på grund af deres kognitive udvikling, og nogle af børnene har derfor intet til minimalt sprog. Vi har også børn med en større sprogforståelse, hvor lette samtaler er en stor del af hverdagen.

Kvistens børn og unge har behov for en struktureret og forudsigelig hverdag, og flere af børnene bruger dagskema med piktogrammer, så deres dag hele tiden er forudsigelig og tydelig. Vi arbejder med alternative kommunikationsformer, såsom PECS og symboltavler.

Nogle af Kvistens børn har ekstrovert adfærd og kan have et både fysisk og psykisk uhensigtsmæssigt samspil med både børn og voksne. Flere af børnene har brug for fysisk og/eller verbal støtte til personlig pleje og hygiejne, hvilket både indebære hjælp til bad, toilet, bleskift mm.

Børnene ankommer til Kvisten efter skole fra kl. 15, hvor det meste af dagen og aftenen består af faste rutiner, såsom aftensmad, bad, aktiviteter og sovetider. Når børnene ankommer i weekenden efter skole fredag kl. 15 til mandag morgen kl. 8, er der større muligheder for diverse aktiviteter og ture ud af huset samtidig med fastholdelse af børnenes rutiner.

Om Skovsneglen
Skovsneglen modtager børn mellem 0 og 18 år med multiple funktionsnedsættelser. Børnene bor hjemme hos deres forældre og går i specialskole eller børnehave. Børnene kommer i aflastning i et fast rul for at give hjemmet en pause til at lade op, da det kan være hårdt at have et barn med handicap. Skovsneglen modtager børn med mange forskellige handicaps. Nogle er kørestolsbrugere, nogle er fuldt mobile, nogle har sprog, andre anvender alternativ kommunikation, nogle spiser selv, andre skal mades eller er sondeernæret. En skøn broget flok af dejlige børn og unge.

Om dig
Du skal have et godt overblik, tage initiativ til at igangsætte aktiviteter med børnene og samtidig kunne være i, at der nogle gange kun er brug for ro og nærvær.

Udover arbejdet med børnene, skal du sammen med dine kollegaer også tage dig af de daglige praktiske opgaver samt daglig dokumentation i vores fagsystem Domus.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Du ansættes som fast vikar, og arbejdstiden udgør 6-13 timer om ugen med mulighed for at tage ekstra vagter ved sygdom og ferie.
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Du kan få yderligere information om stillingen på Kvisten ved at kontakte afdelingsleder Stine Fritzbøger på 21 33 84 17 eller om stillingen på Skovsneglen ved at kontakte afdelingsleder Anne Sandager på 30 66 71 13.

Søg via linket senest søndag den 26. januar 2025
Samtalerne bliver afholdt i uge 5.


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!