Vi søger en engageret og omsorgsfuld sundhedsfaglig nattevagt til vores dement plejehjem, hvor vi tilbyder pleje og støtte til beboere med demens
Frederikshavn kommune
Om stillingen
Som nattevagt på vores demensplejehjem vil du være ansvarlig for at skabe tryghed og sikre beboernes velvære i løbet af natten. Du vil arbejde tæt sammen med et dedikeret team og være en vigtig støtte for både beboerne og dine kollegaer. I vil være to nattevagter på arbejde samtidig.
Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med tiltrædelse pr. 01.03.2025
- 1 medarbejder til primær nattevagt og weekendvagt hver 2. weekend
Drachmannsvænget er et demensafsnit med 29 beboere
Drachmannsvænget er et Leve-Bo miljø, hvilket bl.a. betyder at beboerne har reel selv - og medbestemmelsesret, hvor vores indsatser skal være med til at fremme borgerens mulighed for at leve sit liv med kvalitet.
Drachmannsvænget består af 5 små hyggelige huse der har små terrasser som bliver brugt en del i sommerperioden. Der bor 5-6 beboer i hvert af husene, hvor det ene hus har en aflastningstue. Beboerne opholder sig en del i fællesrummet, hvor der er mulighed for, at lave forskellige aktiviteter.
Dine primære opgaver vil være:
- Sikre, at beboerne er trygge og har det godt om natten
- Yde hjælp til praktiske opgaver såsom personlig pleje, hjælpe til toiletbesøg og eventuel medicinering
- Observere og dokumentere beboernes tilstand og ændringer i deres adfærd
- Være opmærksom på beboernes behov og reagere hurtigt på eventuelle hændelser
- Skabe en rolig og tryg atmosfære i de sene timer
- Kommunikere med dagvagter og sørge for en grundig overlevering og information
Vi forventer, at du
- Har erfaring med pleje af personer med demens, gerne fra tidligere ansættelser
- Er empatisk, tålmodig og har gode kommunikative evner
- Er i stand til at arbejde selvstændigt og tage ansvar i en ansvarsfuld rolle
- Har overskud og en rolig tilgang i stressede situationer
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og udfordrende stilling med mulighed for at gøre en forskel for mennesker med demens
- Et støttende og fagligt miljø med et tæt samarbejde mellem kollegaer
- God løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Er du vores nye kollega?
Har du spørgsmål til din kommende arbejdsdag som sundhedsfaglig medarbejder på Drachmannsvænget, er du velkommen til at kontakte Leder Tenna Sandkvist Andersen på 40 32 56 38
Samtaler tirsdag den 28. januar 2025 fra kl. 14:30.
Der skal fremvises straffeattest.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling: Drachmannsvænget
Ansøgningsfrist: 23 January 2025
Placering: Drachmannsvænget, 23, 9990, Skagen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!