Vågen nattevagt til Løkkehus Børnehjem

Odense Kommune



At arbejde på en døgninstitution i dagens Danmark kræver sin person. Har du lyst til og mod på at blive en del af Odense Kommunes døgninstitution for børn og unge, så læs videre her!

At være tryg om natten er vigtig for alle. For vores børn på Løkkehus kan det have afgørende betydning for deres ve og vel. Nattevagterne på Løkkehus har derfor en særlig omsorgsopgave i at sikre, at børnene har det bedst muligt om natten og kan sove trygt med vished om, at der er voksne, der passer på dem.

Alle vagter starter med en faglig overlevering, så man er godt orienteret om husets børn og unge. Vi har altid tre vågne nattevagter på Løkkehus, så ingen er alene på arbejde.

Om dig
Det vigtigste er, at du trives med at arbejde om natten, og ved hvor vigtigt det er at komme trygt igennem natten. Du er desuden klar over, at din tilgang og omsorg til børnene og de unge har betydning for, at vores pædagogiske arbejde med dem lykkedes, og at deres adfærd og reaktioner kan være anderledes om natten end om dagen. Vi mener, at tilgangen til vores børn og unge er båret af evnen til at møde dem venligt og tydeligt samt evnen til at danne relationer.

Du har et positivt og rummeligt menneskesyn og et udtalt omsorgsgen samt er psykisk robust. Du bevarer roen og overblikket i pressede situationer og rækker ud efter dine kollegaer, hvis du har brug for hjælp eller sparring.

Du kan se de opgaver, der er, og er selv opsøgende og tager initiativ til at løse dem.

Vi forventer, at du har kendskab til eller erfaring fra børne- og ungeområdet eller erfaring fra tilsvarende job og kan arbejde hver 2. weekend. Det er desuden en forudsætning, at du har gyldigt kørekort samt er fyldt 23 år.

Om os
Skal vi sige det selv, er vi en helt unik og udviklingsorienteret arbejdsplads, med engagerende, kreative og inspirerende kollegaer og ledere. Vores arbejdsmiljø er sundt og godt, og vi arbejder med åbenhed og nysgerrighed som tydelige værdier. Alle medarbejdere på Løkkehus tilbydes løbende supervision og altid ledelsesmæssig eller kollegial sparring.
Vi er Odense Kommunes eget tilbud på døgninstitutionsområdet for børn og unge, og vi er placeret i Sanderum i den sydvestlige del af Odense. Her disponerer vi over et meget stort hus, der rummer 3 døgngrupper for børn samt to lejligheder med familiebehandling.

Personalet består af forstander, stedfortræder, afdelingsleder, 31 faste personaler (pædagoger, psykolog, socialrådgiver og teknisk-administrativt personale) og 30 timelønnede vikarer – alle fagligt dygtige og engagerede. Vi er pt. godkendt til 39 døgnpladser til børn og unge i alderen fra 0 til 23 år og familiebehandling.

Foruden døgnanbringelser løser vi også observationsopgaver og støttet/overvåget samvær.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger i tidsrummet 22.45 - 6.45. Stillingen er på gennemsnitlig 32 timer om ugen, hvis du er pædagog eller omsorgs- og pædagogmedhjælper. Hvis du er social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper er arbejdstiden gennemsnitlig ca. 36 timer om ugen, grundet forskellen på honorering af arbejdstidsbestemte tillæg (udbetaling for pædagogisk personale og afspadsering for sosu-personale). Vi har brug for at du kan starte den 1. marts 2025.

Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og SL (hvis du er pædagog eller omsorgs- og pædagogmedhjælper) eller FOA (hvis du er social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper).

Ansøgning
Vi glæder os til at læse din ansøgning og CV, som vi skal have senest torsdag den 23. januar 2025.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. januar 2025.

Vil du vide mere?
Har du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forstander Annette Dunker på 63 75 74 00 eller tilmelde dig et informationsmøde tirsdag den 21. januar 2025 kl. 15.30-16.30 på 63 75 74 00 eller . Tilmeldingsfrist til informationsmødet er senest mandag den 20. januar 2025 kl. 12.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet, Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
23. januar 2025

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-03-2025

Kontaktperson:
Annette Dunker

Tlf. nr. / e-mail:
63 75 74 00 /


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!