Plejehjemsleder til Birkebo

Aalborg Kommune



Plejehjemsleder til Birkebo

Del jobopslag ved at kopiere linket

Er du den ambitiøse leder der kan skabe nærvær og gode samarbejdsrelationer - og er du samtidig god til at motivere og sætte retning for Aalborg Kommunes største plejehjem? Så er her en attraktiv plejehjemslederstilling på Plejehjemmet Birkebo.

Plejehjemmet Birkebo er Aalborg Kommunes største plejehjem med i alt 100 plejeboliger, 90 somatiske boliger (heraf er 2 ægtepar boliger) og 10 demens boliger. Plejehjemmet Birkebo er beliggende i et villakvarter i Kærby tæt på Aalborgs centrum.

Der er ansat godt 90 dedikerede og kompetente medarbejdere med forskellige uddannelser, herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, husassistenter mv.
Vi står overfor en spændende tid indenfor ældreområdet, Ældreloven og Sundhedsreformen giver os nye udviklingsmuligheder. Det betyder fokus på helhedspleje og at tværfagligheden styrkes - helt tæt på vores beboere. Det bliver en spændende implementeringsproces, hvor plejehjemmene fremadrettet også ansætter sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter ind i den tværfaglige personalegruppe på plejehjemmet.

Lederteamet på plejehjemmet Birkebo består af plejehjemslederen og 2 assisterende ledere.

Birkebo er et velfungerende plejehjem med mange forskellige samarbejdspartnere, der bidrager til at der iværksættes forskellige aktiviteter for beboerne, fordi vi prioriterer et udviklende og positivt samarbejde højt og ønsker at skabe gode rammer om et meningsfyldt hverdagsliv for beboerne.

Aktivitetskoordinatoren på Birkebo arbejder tæt sammen med personale, beboere, pårørende og frivillige, hvor de i fællesskab planlægger daglige aktiviteter, herunder for eksempel gymnastik/bevægelse, fællessang, bankospil, udflugter mv.

Birkebo har et tæt samarbejde med den faste plejehjemslæge.

Vi søger en dygtig plejehjemsleder, som er drevet af at skabe livskvalitet for beboerne i deres hverdag gennem sin ledelse. Det skal ske sammen med de assisterende ledere og personalet, herunder med fokus på at fastholde og videreudvikle de gode relationer på plejehjemmet, med familiemedlemmer og eksterne samarbejdspartnere.

Dine opgaver vil være:

  • Ansvar for den daglige drift herunder bl.a. medarbejderrekruttering, budgetansvar, vagtplanlægning og ressourcestyring.
  • Bidrage til en god arbejdsplads, hvor faglighed og arbejdsmiljø er i højsæde.
  • Sammensætte personalegruppen, så den fagligt understøtter plejen og omsorgen for målgruppen, herunder understøtte læring i dagligdagen.
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af organisationen for sikring af kvalitet i opgaveløsningen.
  • Sikre omsætningen af faglige retningslinjer og kvalitetsstandarder, herunder udarbejde retningsgivende handleplaner.
  • Sikre at beboerne får de ydelser og den pleje, som de er berettiget til, både ift. sundheds -og serviceloven, herunder patientsikkerheden.
  • Understøtte et godt og tæt samarbejde med familiemedlemmer.

Vi forventer du har

Faglige kompetencer:

  • Uddannet indenfor det sundhedsfaglige område.
  • Ledererfaring, herunder gerne fra plejehjem.
  • Stor viden om og interesse for demensområdet.
  • Lederuddannelse eller indforstået med at tage en lederuddannelse.
  • Økonomisk indsigt og forståelse for at drive et budget.
  • Gode kommunikative evner, herunder evne til at formidle politiske beslutninger, så de er klare og tydelige for medarbejderne.

Personlige kompetencer:

  • Strategisk blik og evne til at drive processerne i mål.
  • Er tydelig, transparent og ordentlig i ledelsesrollen.
  • Kan arbejde selvstændigt med stort overblik og med evne til at delegere opgaver.
  • Bevarer roen i høj kompleksitet og pressede situationer.
  • Synlig og tilgængelig i lederrollen.
  • Empatisk og anerkendende sin ledelsesstil.
  • Kan facilitere og videreudvikle et tillidsfuldt samarbejde i MED-udvalg og TRIO.
  • Lyst til at indgå i et tæt samarbejde med bruger- og pårørenderåd og familiemedlemmer til beboerne.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende og givende lederjob med udfordrende opgaver på Aalborg kommunes største plejehjem.
  • Motiverede og dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder.
  • Et engageret ledelsesfællesskab, hvor vi støtter og udvikler hinanden.
  • Et alsidigt lederjob.

Arbejdsstedets adresse: Birkebo Plejehjem, Forchhammersvej 23, 9000 Aalborg.

Vil du vide mere:
Du er meget velkommen til at kontakte plejeboligchef Susan Johanne Pedersen på telefonnr.: 25 20 34 70 eller mail:

Funktionsbeskrivelse for plejehjemsledere i Aalborg Kommune kan rekvireres ved kontakt til chefsekretær Camilla Holmgreen Madsen på telefonnr.: 25 20 34 86.

Vi forventer at afholde 2 ansættelsessamtalerunder:

    • ansættelsessamtale forventes afholdt den 5. februar 2025
    • ansættelsessamtale forventes afholdt den 14. februar 2025
    De kandidater der går videre til 2. ansættelsessamtale vil gennemgå en Garuda personprofiltest.

    Ansættelsesdato:
    Den 1. april 2025

    Løn og ansættelsesvilkår

    Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

    Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
    Kom og arbejd sammen med os

    Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

    Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

    Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

    Bemærk
    Ansøgningsfrist
    28.01.2025

    Kontaktperson
    Susan Johanne Pedersen

    Stillingskategori
    Ledelse

    Arbejdstid
    Fuldtid


    Placering

    Geografiske områder

    Fuldtidsjob
    Ansøgningsfrist d. 28.01.2025

    Jobsøgerinteresse


    Ansøg / kontakt
    Ansøgningsfrist d. 28.01.2025
    Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

    Ansøg / kontakt

    Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

    Opret agent


    Opgrader opslaget

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!