Social- og sundhedshjælper/-assistent søges til Nederbylund Plejehjem

Hedensted Kommune



Er du social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent med høj faglighed og hjertet på rette sted? Så har vi jobbet til dig på Nederbylund Plejehjem.
Om jobbet og opgaverne
To af vores gode kollegaer skal på barsel, én skal videreuddanne sig og en erfaren kollega er gået på pension. Derfor søger vi to medarbejdere til faste stillinger i fortrinsvis dag eller aftenvagter samt to medarbejdere til vikariater.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at arbejde fortrinsvis i dagvagt, aftenvagt eller en kombination af begge
  • Fleksibel arbejdstidsplanlægning.
  • Grundig introduktion og støtte i jobbet.
  • Samarbejde med dygtige sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, diætist, demenskonsulent m.fl.
  • Fokus på faglighed med daglige triageringer, ugentlige beboerkonferencer og undervisning fra vores praktiserende læge.
  • En høj faglighed inden for ældreområdet og demens, hvor livskvalitet og medbestemmelse er i fokus, med udgangspunkt i det enkelte menneske og dennes ressourcer.
  • En hverdag med fokus på beboernes og de pårørendes individuelle behov og livskvalitet.

Vi ved, at et godt samarbejde mellem kollegaer er afgørende for at sikre høj kvalitet i plejen og et trygt miljø for beboerne. Derfor har vi fokus på det gode psykiske arbejdsmiljø.

Vores forventninger til dig
Vi søger dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller -assistent.
  • Har et varmt hjerte for vores beboere og evner at yde en omsorgsfuld pleje.
  • Har lyst til at arbejde på et dejligt plejehjem, hvor beboernes individuelle behov og livskvalitet er i fokus.
  • Møder beboere, pårørende og frivillige med et smil og en professionel indstilling.
  • Har appetit på ny viden og lyst til at holde dig fagligt opdateret.
  • Har en positiv tilgang til arbejdet og er med til at værne om det gode kollegiale fællesskab og arbejdsmiljø.

Alt sammen for, at du i samarbejde med gode kollegaer kan være med til at sikre, at Nederbylund er et trygt og rart sted at bo og leve.

Derfor skal du vælge os
Nederbylund er et lyst og moderne plejehjem med 30 pladser – heraf otte i en skærmet demensenhed.
Vi har en engageret medarbejdergruppe på ca. 30 personer bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, køkkenpersonale, pedel, pedelmedhjælper, husassistenter og administrativ medarbejder.

På Nederbylund er vi heldige at have mange frivillige, som arbejder for at skabe en aktiv hverdag for beboerne, og som skaber masser af liv på og omkring plejehjemmet.

Plejehjemmet ligger midt i naturen tæt på Gudenåen og tilbyder både ro og livlige fællesskaber med mulighed for at deltage i mange arrangementer og aktiviteter.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

Arbejdstiden er 28-37 timer pr. uge med start pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål
Har du spørgsmål eller har du lyst til at besøge os er du velkommen til at kontakte leder Rikke Heiner Häuser på telefon 29 41 36 14 eller planlægger Jeanette Søndergaard på telefon 29 40 35 42.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 9. februar 2025.

Vi holder samtaler løbende, når de rette er fundet til jobbet, vil opslaget blive fjernet.

Om os
Du kan læse mere om Nederbylund Plejehjem på vores hjemmeside Nederbylund Plejehjem | Hedensted Kommune.

Afdeling: Nederbylund Plejehjem

Ansøgningsfrist: 09 February 2025

Placering: Fælledvej, 1, 7160, Tørring, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!