Pædagog, pædagogisk assistent og pædagogmedhjælper til stilling på fuldtid i førskoleperioden, Rørkjær Skole
Esbjerg Kommune
Vi søger pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere i en tidsbegrænset periode fra den 24. marts 2025 til 30. juni 2025 i forbindelse med afvikling af førskoleperioden.
Dine arbejdsopgaver vil primært være i tilknytning til førskolegruppen samt være placeret i tidsrummet fra kl. 7.00 – 16.00. Du vil i arbejdet med førskolegruppen, få et tæt samarbejde med pædagogerne tilknyttet førskolen og SFO.
Rørkjær Skole har i dette skoleår projektstillinger tilknyttet skolens SFO. Vi forventer ligeledes pr. 1. august 2025, at kunne slå en projektstilling op på 20 timer ugentligt med en arbejdstid i tidsrummet fra kl. 13.00-17.00 i skoleåret 2025/26.
For rette vedkommende vil der foruden denne ansættelse være mulighed for vikartimer ind i skoledelen. Hvis dette også har din interesse i et længere perspektiv, så er det fordelagtigt, at du søger nærværende stilling.
På Rørkjær Skole er der ca. 70 ansatte, vi er en skole med 2 – 3 spor pr. årgang og har pt. ca. 540 elever fordelt på alle årgange. Når førskoleperioden træder i kraft, vil skolens samlede børnetal stige til ca. 570 elever.
Rørkjær Skole har fokus på den gode hverdag, vi ved at #altidtæller og at vi lykkes, når vi fokuserer på at være #bedstsammen
Vi forventer, at du:
- er anerkendende, troværdig og loyal
- bidrager til en hverdag med fokus på tryghed, omsorg og udvikling for det enkelte barn
- er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver, opgaveløsninger og arbejdstider
- gør dig pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet med børn og unge
- har gode kompetencer i forhold til det tværfaglige samt forældresamarbejdet
Du kan forvente, at:
- møde glade og forventningsfulde børn, unge og forældre
- få et spændende og alsidigt job med kompetente og arbejdsomme kolleger
- få kolleger der er anerkendende, åbne og ærlige over for hinanden
- møde afdelinger med høj faglighed
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem KL og BUPL.
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingerne.
Ved ansættelse i stillingerne indhentes straffeattest og børneattest.
For yderligere information kan du kontakte afdelingsleder Søren Hansen Filt på Rørkjær Skole på tlf. 27 24 66 11.
For yderligere information om skolen henvises der til hjemmesiden:
https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/roerkjaer-skole
Ansøgningsfrist
Den 9. februar 2025
Der er planlagt ansættelsessamtaler i uge 8.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft ansøgning, CV, eksamensbevis samt relevant dokumentation.
Annoncen er:
Ekstern
Stillingskategori:
Pædagogik og undervisning
Ansættelsesvilkår:
Midlertidig ansættelse
Arbejdstid:
Fuldtid
Tiltrædelse:
24. marts 2025
Afdeling:
Rørkjær Skole adm.
Kontaktperson:
Søren Filt
Telefon:
27 24 66 11
Ansøgningsfrist:
9. februar 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!