Sundhedsfaglig aktivitetsmedarbejder
Tårnby Kommune
Brænder du for at gøre en forskel for ældre mennesker og er du god til at skabe meningsfulde aktiviteter, så er du måske vores nye aktivitetsmedarbejder.
Vi søger en medarbejder med sundhedsfaglig baggrund i et barselsvikariat fra d. 1.4.2025 - 31.12.2025 til Daghjemmet Blåklokkevej.
Vi er et veldrevet aktivitetscenter for ældre mennesker. Borgerne visiteres til daghjemmet hvis de grundet fysiske, psykiske og sociale problemstillinger har behov for et forebyggende tilbud.
Vores aktiviteter planlægges med udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. Medarbejderne er gode til at bidrage med deres forskellige kompetencer og er dygtige til at komme med idéer til nye aktiviteter.
Borgerne har ofte komplekse problemstillinger og væsentlig nedsat funktionsevne. Der vil indgå plejeopgaver i arbejdet ligeledes vil arbejdet være fysisk krævende.
Vi vægter tværfaglighed højt og ved at tværgående samarbejder giver kvalitet i borgernes hverdagsliv. På daghjemmet har mange forskellige fagligheder deres daglige gang og der er mulighed for at sparre med SOSU-assistenter/hjælper, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker.
På Blåklokkevej møder vi borgerne, hvor de er og vægter vores værdier højt;
Respekt, Trivsel, Omsorg og Glæde.
Vi har en forventning om, at du har tænkt over disse værdier og hvordan det kommer til udtryk i dit arbejde.
Vi søger dig med følgende interesser og kvalifikationer:
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse med autorisation
- Har erfaring med at arbejde med aktiviteter for ældre borger
- Har erfaring med pleje og aktiviteter til borger med demens
- Er fagligt velfunderet, kan tage initiativ og kan arbejde selvstændigt
- Har en rehabiliterende tankegang
- Kan indgå i et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med borgere, pårørende og kollegaer
- Har gode evner for formidling
- Kendskab i brugen af it-værktøjer og elektroniske omsorgsjournaler ex. Cura
- Det er et klart plus, hvis du har kendskab til CST (kognitiv stimulations terapi)
Vi kan tilbyde dig:
- Et hyggeligt og velfungerende aktivitetscenter med mange glade borgere
- Engagerede ansatte, hvoraf flere af disse har været ansat i mange år.
- Kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med høj trivsel
- Tillidsbaseret ledelse, som uddelegerer ansvar
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Dorthe Tousgaard
Tlf.: 32460030
Tlf.: 24459472
Ansøgningsfrist:
23. februar 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tårnby Kommune
I Tårnby Kommune har vi ud over en nærhed til hovedstaden også en fantastisk natur, det gælder både vores kystsnære områder ud til Øresund og de store rekreative arealer i Naturpark Amager. Vi har en god infrastruktur, vi har masser af arbejdspladser, og vi har boliger af forskellig art – ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning. I Tårnby skal det være trygt at være både ældre, ung og barn. Det er kerneområder, som vi hele tiden skal udvikle. En undersøgelse har vist, at vi på landsplan er den fjerde bedste kommune at vokse op i, når man ser på det gode og aktive børneliv. Vores kultur- og fritidsliv er yderst velfungerende, og det er et højt prioriteret område for os.