Kategori: Sundhed, Omsorg og Handicap. Stilling: To social- og sundhedsassistenter til fortrinsvis dagvagter i Fællesskabets Hus Plejehjem i Ry. Ansøg

Skanderborg Kommune



To social- og sundhedsassistenter til fortrinsvis dagvagter i Fællesskabets Hus Plejehjem i Ry
Er du passioneret omkring dit arbejde og ønsker at være en del af et mangfoldigt og positivt arbejdsmiljø som er i konstant udvikling? Hos Fællesskabets Hus Ry søger vi to social- og sundhedsassistenter, der brænder for at skabe en god hverdag for vores beboere og bidrager til et inkluderende og et fagligkonstruktivt arbejdsmiljø.Om stillingerne
Vi tilbyder en stilling på 30-32 timer om ugen, med arbejde hver 3. weekend. Stillingerne er fortrinsvis dagvagt. Vi søger både dig der er nyuddannet og dig som har mange års erfaring.

Fællesskabets Hus Ry er et levende hus hvor samspil, aktivitet og fællesskab med det omkringliggende samfund på tværs af generationer er en naturlig del af hverdagen til glæde for beboere, pårørende og borgere - med respekt for beboernes behov for private liv og tryghed.

Fællesskabets hus rummer 72 boliger, fordelt på to søjler, med hver to bo-enheder indeholdende 18 boliger hver, med fælles – cafe/ multisal, sundhedsklinik, aktivitets og træningslokaler, mødelokaler, sygepleje, hjemmepleje og administration.

Ude- og inde arealer fremstår imødekommende og åbne, og er til gavn for såvel vores beboere som lokalsamfundet. Plejeboligerne er moderne indrettet med plads til at udføre pleje og forflytningsopgaver korrekt.

Vores mål er at sætte rammen for det gode hverdagsliv med fokus på såvel fællesskabet som respekten for den enkelte.
Vores vision er: At skabe livskvalitet – hjemlighed – fællesskab - kvalitet i livet. Vi er meget optaget af at mindske ensomhed og kedsomhed hos den enkelte og fremme trivsel og velvære.Dine arbejdsopgaver
Du vil være med til at sikre dig hjemlighed og tryghed for vores beboere, samtidig med at du indgår som aktiv kontaktperson med tæt og vedholdende kontakt til pårørende. Du vil bidrage til et godt kollegialt fællesskab og have en central rolle i plejen af vores beboere, hvor du sætter beboeren i centrum. Du er i tæt dagligt samarbejde med husets to centersygeplejersker samt det tilknyttet lægehus.Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har en passion for dit fag.
  • Du tager ansvar for og har det godt i et miljø, hvor arbejdet kan være uforudsigeligt og kræve faglig fleksibilitet.
  • Du er professionel og forstår vigtigheden af tværfagligt samarbejde.
  • Du har gerne erfaring med IT og dokumentation i CURA.
  • Du er en holdspiller og ønsker at sikre, at både du og dine kollegaer trives.

Du vælger os, fordi vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj fokus på kompetenceudvikling på tværs af personalegruppen.
  • Vi sigter mod at efteruddanne alle vores medarbejdere indenfor de næste to år.
  • Erfarne, stabile kollegaer som arbejder bevidst med høj faglighed og har konstant fokus på høj trivsel. Forandringer skabes ved at udfordre og være nysgerrige på hinanden, samt fra start have tillid til andres hensigter.
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og eksterne samarbejdspartnere
  • Et fokus på at bevare et bæredygtigt arbejdsmiljø med trivsel og godt humør
  • Et veltilrettelagt introduktionsprogram, der sikrer, at du kommer godt fra start.
  • En sundhedsordning med mulighed for træning og behandlinger.

Er du nysgerrig på at se stedet?
Vi tilbyder uforpligtende rundvisninger, så du kan få en fornemmelse af vores arbejdsplads og miljø.Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Rena Christou på telefon 23 43 21 93, Ass. leder Anja Hjorth på telefon 23 74 24 12 eller centersygeplejerske Sofie R Corfitsen Reckweg på på telefon 23 74 22 16.Ansøgningsfrist
7. februar 2025.

Vi holder løbende samtaler og stillingerne vil blive besatte lige så snart vi har fundet de rigtige kandidater.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 07.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 07.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!