Engagerede social- og sundhedshjælpere søges til aftenvagt i ny Hus 55 på Plejecenter Sjælsø
Rudersdal Kommune
Om jobbet
Hus 55 på Plejecenter Sjælsø søger to aftenvagter, der har lyst til at være med til at skabe en tryg og hjemlig hverdag for vores 13 kommende beboere. Hus 55 er et helt nyt hus, der åbner til marts på Plejecenter Sjælsø, og du får derfor en unik mulighed for at være med fra starten og sætte præg på hverdagen.
Hvis I er to, der allerede kender hinanden og arbejder godt sammen, er der mulighed for at søge som makkerpar.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, hvoraf 28 timer er aftenvagt, og de resterende timer planlægges i samarbejde med dig. Hvis du ønsker en stilling på færre timer, er dette også en mulighed.
Som aftenvagt vil du, i samarbejde med kollegaer, planlægge, udføre, evaluere og dokumentere pleje- og omsorgsforløb for beboerne i Hus 55. Derudover vil du være med til at håndtere de mange forskelligartede opgaver, der naturligt opstår på et plejehjem. Ingen dage er ens, og det giver en spændende og alsidig hverdag.
Din profil
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper og har måske erfaring fra ældreplejen.
- Du er fagligt dygtig, engageret og ønsker at udvikle dig yderligere.
- Du arbejder ud fra borgerens ønsker og behov og vægter livskvalitet og trivsel højt.
- Du har gode samarbejdsevner, er fleksibel og bidrager positivt til teamet.
- Du er nysgerrig og idérig, med mod på at omsætte ideer til praksis.
Vi ser gerne, at du møder hverdagen med overblik, godt humør og en positiv tilgang.
Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
- En spændende mulighed for at arbejde i et helt nyt hus med moderne faciliteter.
- Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer, der vægter faglighed og fællesskab.
- En grundig introduktion og oplæring, så du kommer godt i gang.
- En arbejdsplads, hvor vi har fokus på at gøre en forskel for borgerne og samtidig skabe et godt arbejdsmiljø med plads til grin og gode stunder.
.
Ansættelsesvilkår
- Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, hvoraf 28 timer er aftenvagt, og de resterende timer planlægges i samarbejde med dig.
- Ønsker du færre timer, kan dette aftales.
- Weekendvagt hver anden weekend.
- Ansættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
- Ansættelse forudsætter en tilfredsstillende straffeattest.
Om os
Plejecenter Sjælsø er en del af Rudersdal Kommune og ligger i naturskønne omgivelser med udsigt over Sjælsø. Hus 55 er et nyt hus på plejecenteret, hvor 13 borgere får deres nye hjem. Her skaber vi en tryg og nærværende hverdag med fokus på høj livskvalitet.
Bus 196 kører direkte til døren fra Birkerød St.
Ansøgning og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på “Søg stilling”-knappen nedenfor.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Mia Arnesen
Afdelingsleder
Ansøgningsfrist:
23. februar 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.