Hjælper til fuld tid 2-3 vagter pr. uge søges snarest, begyndende som afløser.
LOBPA
Hjælper til fuld tid 2-3 vagter pr. uge søges snarest, begyndende som afløser.
(faste afløsere til teamet søges også til afløsning ved ferier og sygdom)
Da en af mine ansatte har fået udsigt til et noget bedre lønnet job ud i nærmeste fremtid, så mangler jeg en afløser til hendes stilling. Du vil til en start fungere som afløser ved behov inden fast tiltrædelse.
Jeg mangler også et par faste afløsere, som skal kunne træde til ved sygdom og ferier.
Der er et fast rul på fjorten dage, hvor man har henholdsvis 2-3 arbejdsdage i hver uge. Hver anden uge har man weekenden. Arbejdstiden svinger i tidsrummet fra kl. 7.30/8.30 til 23.30/24.00 og er 15/16 timer pr. vagt.
Om mig kan jeg fortælle følgende:
Jeg er:
- 60 år ung og bor på landet sammen med min mand uden for Bogense på Nordfyn. Her har vi racehøns og 2 hunde, som vi bruger en del tid på.
- en glad pige, som holder af både sort humor og ironi med et smil og glimt i øjet.
- en der altid har haft mange bolde i luften, og er meget kreativ på mange områder, hvor jeg bla. også tager ud og hjælper/vejleder andre i bla. renovering af hus. oma.
Vores mad er så vidt muligt dyrket herhjemme og hjemmelavet, på samme måde som saft, juice, marmelade, gele og kompot.
Når muligheden byder sig, ja så går turen også til diverse kurser, et spil bingo, tøsetur, en tur i det blå med en lille madkurv, eller en weekendtur.
I mit liv er jeg beriget med både børn og børnebørn, og dem ser jeg gerne så ofte som det er muligt
Jeg går til bassintræning to gange, og fysioterapi 1 gang om ugen.
Min aktivitet er bestemt af mit smerteniveau, og er af den grund meget impulsiv. Jeg har en sjælden lidelse der hedder CRPS som er et overaktivt nervesystem og 2 inflammatoriske gigtlidelser.
Jobbet indebærer:
- Stort set alle de praktiske opgaver, såsom rengøring, madlavning, vasketøj, alt hjælp ud af huset og rigtig meget mere. Du skal også hjælpe mig med personlig pleje og i det hele taget skal du være mine hænder og fødder, men ikke mit hoved.
Dine kvalifikationer skal være følgende:
- Stabilitet; Jeg er meget afhængig af dig i min hverdag, og derfor er det vigtigt at du er stabil, og at jeg kan regne med dig.
- Fleksibilitet; Min hverdag og aktiviteterne i den, er ofte smertebestemt, derfor har jeg behov for, at du er fleksibel. Som regel er tingene ikke planlagte, og derfor skal du kunne takle ikke altid at vide hvad dagen bringer. Jeg sætter dagsordenen efter min formåen den pågældende dag. Også jeg vil være fleksibel og imødekomme dine ønsker, så vidt det er muligt.
- Rengøring; Du er glad for at gøre rent og holde orden i hjemmet. Jeg er allergiker, derfor er det et must, at du er god til at komme i alle krogene. Her er grundighed en stor nødvendighed!
De bedste løsninger, når vi frem til, med god kommunikation og fleksibilitet fra begge sider af.
- Situationsfornemmelse/Tavshedspligt. Dette er en stor del af, at være hjælper. Da du færdes i vores hjem hvor alt i vores liv er sat til skue for dig, skal du kunne være fluen på væggen og samtidig have øjne for, hvornår jeg har brug for hjælp.
- Du skal lære, hvornår du skal træde til, og hvornår du skal trække dig. Du skal gerne selv være ironisk og have sort humor.
- Have B kørekort og gerne BE, eller være villig til at tage BE og ikke være bange for at køre en stor bil.
Når jeg ikke har brug for hjælp, skal du kunne underholde dig selv. Det kan være med en god bog, en serie på computeren eller strikketøjet der kan findes frem. Kort sagt, alt hvad der er ”stille sysler”
Vagterne:
Er fordelt på 8-10 vagter om måneden på fast rul.
Overenskomstansættelse sker under LOBPA
Ansættelse snarest muligt.
Ansøgning med foto, kontaktinformation og evt. anbefalinger sendes til
Gitte Hansen på:
Referencenummer:
397807789
Region:
- Region Syddanmark
Jobtype:
Tidsbegrænset
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Aften
Dag
Nat
Weekend
Ansøgningsfrist:
01-03-2025
Tiltrædelse:
01-03-2025
Arbejdssted:
Bogense
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: LOBPA
LOBPA er interesseorganisation for BPA-ordningen og not-for-profit leverandør af BPA og andre former for personlig assistance i Danmark. Vores 1.300 ansatte leverer Borgerstyret Personlig Assistance (BPA), helhedsløsninger og ledsagelse til børn og voksne i 78 kommuner. Med rødder i handicaporganisationerne har vi opbygget viden, erfaring og kapacitet siden 2009.