Engageret fysio- eller ergoterapeut søges til nyt rehabiliteringsteam i Herlev Kommune

Herlev Kommune



BAGGRUND OG FORMÅL
For at imødekomme den nye ældrelovs kommende krav til pleje- og omsorgsforløb, etablerer Herlev Kommune et nyt rehabiliteringsteam, som skal sikre, at alle plejeforløb tilrettelægges rehabiliterende, og understøtter borgerens genoptræning af fysisk funktionsevne, aktivitet og deltagelse.

Du bliver således en del af en igangværende kulturændring i Helhedsplejen, hvor selvbestemmelse og den rehabiliterende tilgang er grundlæggende principper for plejens arbejde med borgerne.

ORGANISERING
Terapeuterne i rehabiliteringsteamet skal indgå i kommunens tværfaglige teams i Helhedsplejen, men er ledelsesmæssigt og fagligt forankret i Aktivitetscentret på Lille Birkholm Center. Terapeuternes arbejde er primært i borgerens hjem og i Helhedsplejen, men terapeuterne vil også have en undervisende og støttende funktion for plejepersonalet.

Terapeuterne tager som sådan afsæt i en lærende og faciliterende tilgang i samarbejdet med helhedsplejen og yder udover målrettet rehabilitering og genoptræning i borgerens hjem også vejledning og sparring i konkrete borgercases, gennem sidemandsoplæring - der faciliterer og understøtter en rehabiliterende tilgang i måden plejeforløb gives på, samt bidrager til hjælpernes kompetenceudvikling via refleksiv og dialogisk læring.

Du vil derfor være med til at gøre en forskel for den enkelte borger ved at bringe dine faglige kompetencer i spil i et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, andre terapeuter, visitator, hjælpemiddelsterapeut samt ad hoc, med forebyggende medarbejdere og demenskoordinationen.

I samarbejdet med Visitationen varetager terapeuterne ved behov udredninger af borgerens funktionsevne med henblik på målgruppebestemmelse og sigte med bevilling af pleje- og omsorgsforløb.

Terapeuterne skal endvidere i samarbejde med øvrige terapeuter forestå undervisning i forflytning/instruktion til teamets medlemmer, bistå Helhedsplejens løbende arbejde med APV og understøtte forflytningsproblematikker, når forflytningsvejleder har udredt sagen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Motiverende samtale med borgerne
  • Udredning, planlægning og evaluering af rehabiliteringsforløb
  • Træning i borgerens hjem
  • Dokumentation i Helhedsplejens døgnrytmeplaner i omsorgssystemet KMD Nexus, med brug af Fælles Sprog III
  • Vejledning og sparring af plejepersonale i konkrete borgercases, sidemandsoplæring samt kompetenceudvikling der understøtter rehabilitering som grundlæggende princip for plejen
  • Indgå i tværfagligt samarbejde med teamets medlemmer
  • Undervise i forflytning og bistå helhedsplejens arbejde med APV og forflytningsproblematikker

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion til dine opgaver og kollegaerne, så du kommer godt fra start
  • Stor indflydelse på egen arbejdsdag, som er på hverdage i dagtimerne
  • Et lærende og udviklende miljø i en organisation, der tør prøve nyt
  • Visionære og engagerede kollegaer
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø

Vi forventer, at du

  • Er uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut – med erfaring fra træningsområdet og evt. Forflytnings- og hjælpemiddelområderne.
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, så du kan skabe gode relationer i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Har en tilgang med fokus på rehabilitering og ser muligheder for den enkelte borger
  • Har indgående erfaring med den motiverende samtale
  • Et skarpt blik for at se sammenhænge mellem træning, borgerens hverdagsliv og hjemmehjælp
  • Er god til at formidle og bidrage til læring og kompetenceudvikling
  • Er fleksibel og indstillet på at blive en aktiv medspiller i en udviklings- og læreproces
  • Har gode beslutningskompetencer og en naturlig rollemodel
  • Har gode evner til at formulere dig mundtligt og skriftligt

Løn og ansættelse
Efter gældende overenskomst.

Ønsker du at vide mere
Du er velkommen til at høre nærmere om stillingen ved at ringe til Afdelingsleder Heidi Maja Henriksen på telefon 20415740.

Søg stillingen
Ansøgningen skal vedlægges relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Ansøgning skal være os i hænde senest 7. marts 2025 kl. 12:00. Samtaler bliver afholdt i uge 10 2025.

Mød vores medarbejdere
herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev
Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Afdeling: Aktivitetscentret

Ansøgningsfrist: 07 March 2025

Placering: Sennepshaven, 2, 2730, Herlev, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 07.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 07.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!