Moden handicaphjælper med hjertet placeret på rette sted søges – Hillerød
Handicapformidlingen
OMRÅDE: 3400 Hillerød
LIDT OM MIG:
Jeg er en mand på 57 år. Jeg er ramt af sclerose og sidder i kørestol. Jeg har af den grund brug for hjælpere, der kan være mine arme og ben i alle henseender og alle årets 365 dage. Jeg mangler lige nu 1 fast hjælper på fuld tid.
Jeg bor i eget hus med min hustru. Du får derfor en tæt kontakt til både min hustru og jeg, og du skal ligesom dine kollegaer være med til, at skabe en tålelig hverdag og en behagelig atmosfære i vores hjem. Jobbet skal forenes med mig og min familie, der udover min hustru og to voksne (ikke hjemmeboende) sønner også inkluderer vores 4 små chihuahuahunde.
JOBBESKRIVELSE:
Arbejdsopgaverne er alt fra en køretur i byen, indkøb, madlavning, støvsugning/rengøringsopgaver, hjælp med vores hunde og andre praktiske opgaver indenfor og udenfor hjemmet, samt at hjælpe mig med toiletbesøg, bad og personlig pleje. Du skal ikke underholde mig.
Personen vi søger:
– Du skal have et stort omsorgsgen og en forståelse for de udfordringer, jeg møder i min hverdag præget af primær progressiv sclerose.
– Du skal have en forståelse for, at det er en anden families hjem du træder ind i og tingene der skal gøres her, med stor sandsynlighed er andeledes end det du er vant til i dit eget hjem. Vi værdsætter af hjertet, at man har lyst til at give en hånd med i vores hjem.
– Du skal kunne arbejde selvstændigt og være i stand til selv, at tage fra uden at skulle sættes i sving.
– Du skal være moden og ansvarsbevidst.
– Du skal kunne underholde dig selv og trække dig tilbage i de perioder af dagen, hvor der ikke er brug for din hjælp. Vi er gode til at sige til.
– Du skal kunne lide hunde og behandle vores hunde med stor respekt, da de betyder meget for os og er en stor del af vores liv.
– Erfaring med sclerose og personlig pleje af handicappede er ikke et krav. Nødvendig oplæring vil finde sted.
– Du skal være mødestabil og flexibel og kunne træde til i tilspidsede situationer som godt kan være meget akutte (samme dag).
– Du skal kunne dække vagter ind og bytte vagter med de andre i teamet i forbindelse med ferie mv.
Vagterne er længerevarende vagter.
Vi går op i, at du udviser en respektfuld adfærd og er et ærligt og loyalt menneske. Det er vigtigt, at du forstår, at du træder ind i en familie, hvor du skal indgå i et tæt samarbejde med min hustru og mig, med henblik på at skabe den bedst mulige hverdag for os. Vi værner meget om vores liv og det er derfor vigtigt for os, at du agerer fuldstændig professionelt og neutralt.
Vi tilbyder:
Når alt dette så er sagt, så er det helt sikkert, at du får den bedste arbejdsplads med masser af grin og glæde og hjertevarme mennesker, der altid har en åben dør for andre. Du får i dette job en værdifuld erfaring med omfattende personlig pleje og omsorg for en person med store udfordringer i hverdagen.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Ikke ryger
- Selvstændig
- Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- Høj hygiejnestandard
- God til børn
- Tåle hund
- Jævnaldrende hjælper
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt gerne d. 01.02.2025
- Fuldtid
- Sidste frist for ansøgning: 28.02.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget senest 14 dage efter din ansøgning, må du betragte jobbet som afsat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 151,49 kr. eller 154,11 kr. ved minimum tre års anciennitet.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til chefkonsulent David Bøtker på mail: eller på telefon: 71 997 378 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201132
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Handicapformidlingen
Vi har en vision om at skabe tryghed og trivsel i borgernes hverdag og i hjælpernes arbejdsmiljø, så der bliver tid og overskud til det, der er vigtigt for den enkelte.