Social- og sundhedsassistent med funktion som oplæringsansvarlig søges til Mariager-Assens Hjemmepleje
Mariagerfjord Kommune
Mariager-Assens Hjemmepleje er en hjemmeplejegruppe med 2 dagvagts team og 2 aftenvagt team med både socia-l og sundhedsassistenter og -hjælpere samt omsorgsmedhjælpere. Det rehabiliterende team har arbejdsplads i samme hus. Vi har årligt i gennemsnit 5-8 elever, som læser både til social- og sundhedsassistent og -hjælper.
Stillingen er på 37t/uge og der er mulighed for at tilpasse det ugentlige timetal, efter det der passer bedst til ens egne ønsker.
Det vil være 16 til 24t/uge, der bruges, som oplæringsvejleder og det vil være hele dage, så man kan køre med eleverne ud samt varetage de administrative opgaver, som man selv tilrettelægger, som det passer bedst for eleverne og en selv.
Arbejdsstedet er den tætte primære relation, hvor alle deltager aktivt og ansvarligt i elevernes trivsel og deres oplæring. Der vil være et tæt samarbejde mellem den uddannelses ansvarlige leder og de 2 mentorer på elevområdet. Der er etableret et netværk for oplæringssansvarlige, så man kan sparre med hinanden og støtte hinanden i opgaven.
Weekend arbejde hver 3 weekend må påregnes, og ellers kan weekendarbejde tilpasses efter, hvordan eleverne arbejder i weekenderne. Aftenvagt sammen med en elev kan forekomme.
Kvalifikationer:
- Uddannelse som social- og sundhedsassistent
- Lyst til og interesse i at vejlede og undervise
- Evt. vejlederuddannelse, men ikke et krav, da man kan få uddannelsen ved ansættelsen.
- Struktureret, målrettet og kunne bevare overblikket over eleverne og deres oplæring.
- Formår at være ansvarlig og ambitiøs i tilrettelæggelsen af egen arbejdstid, så det tilgodeser elevforløb og oplæringssted.
- Gode evner i at samarbejde og skabe relationer og være en god kommunikator og kan håndtere konflikter
- Arbejde selvstændigt og indgå i svære samtaler og søge sparring ved behov
- Har evnen til at nuanceret på det enkelte elevforløb og kan stille krav
- Rummelig og kan udvise empati
- Interesse i egen kompetenceudvikling.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor vi er professionelle og bidrager til det positive og udviklende inden for faget. Vi har helhedspleje, hvor alle bidrager inden for deres kompetencer i udførelsen af opgaverne for borgerne. Et godt arbejdsmiljø sættet vi højt og arbejder med det fortløbende og tager det som kan opstå med det samme. Der er præget af tryghed, ærlighed og humor, hvilket vi forventer, du kan bidrage positivt til.
Vi prioriterer samarbejdet omkring kerneopgaven, både med borgeren, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi sigter i alle forløb efter at øge eller vedligeholde borgerens mestring af eget liv, idet vi tror på, at dette kan bidrage til en oplevelse af livskvalitet. Vi har fokus på, at den enkelte borger tilbydes den type ydelse, der skal til for at lykkes med den enkelte opgave, eksempelvis kan borgere foruden hjælp i eget hjem, tilbydes hjælp i vores sundhedsklinik eller virtuel hjemmepleje.
Som kolleger lægger vi vægt på et åbent og respektfuldt arbejdsmiljø, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for både borgere og medarbejdere.
Vi vil se frem til at høre fra dig.
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
Kørekort er en betingelse for at komme i betragtning.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
For nærmere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte hjemmeplejeleder Ulla Riisberg telefon 61154411 mail
Sidste ansøgningsfrist er den 16. februar 2025.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Afdeling: Mariager - Assens hjemmepleje
Ansøgningsfrist: 16 February 2025
Placering: Rosengade, 15, 9550, Mariager
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!