Barselsvikar til den selvejende institution Fanø Børnehave og Vuggestue

Fanø Kommune



Fanø Kommune, Velfærd, Dagpasning, Fanø børnehave og vuggestue
Vi søger snarest muligt en dygtig og ansvarsfuld pædagog eller pædagogisk assistent på 30 timer/ugen i et barselsvikariat i perioden 22. april 2025 - ca. 1. marts 2026.

Fanø Børnehave og Vuggestuen er en mindre selvejende institution, som arbejder tæt sammen om at skabe et trygt og udviklende miljø for det enkelte barn. Pt. forventes det, at timerne ligger i vuggestue. Vi er en lille enhed, og der forventes derfor stort ansvar og fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstid.

Vi er et engageret personaleteam, der vil udvikle sig fagligt og tage ansvar. Vi arbejder anerkendende i tilgangen til børn, forældre og hinanden og prioriterer nærvær og tilstedeværelse i praksis meget højt.

Vi samarbejder med et stærkt og dedikeret ”forældreteam”, som deltager meget engageret i både hverdagen og planlagte aktiviteter.

Vi vægter udelivet højt og vil gerne arbejde i naturen med børnene og gøre dem bekendte med Vadehavets muligheder og egenskaber.

Vores forventninger:

  • Du er åben, imødekommende og rummelig overfor børn og forældre i al deres forskellighed.
  • Du er ansvars- og omsorgsfuld, både når det gælder børns trivsel, pædagogisk planlægning og det tætte forældresamarbejde.
  • Du synes, det er spændende og sjovt at være sammen med børn og kan prioritere nærvær og tilstedeværelse, selvom det roder i køkkenet.
  • Du kan arbejde i fællesskab med pædagogisk personale om læreplanstemaer og udvikling af det pædagogiske miljø.
  • Du byder Hjernen og Hjertet, læreplansdokumentation og evaluering velkommen som en del af dine pædagogiske værktøjer.
  • Du trives i naturen uanset vejret.
  • Du er alsidig og fleksibel med både arbejdsopgaver og arbejdstider.
  • Du er god til at guide og blive guidet i et tæt samarbejde med kollegaer og leder.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 20. februar 2025. Vi forventer at gennemføre samtaler d. 26. og 27. februar 2025.

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Ansættelse sker under forudsætning af godkendelse af Fanø Kommune. Der indhentes straffe og børneattest inden endelig ansættelse.

Stillingen er med ansættelse fra 22. april 2025, evt. før.

For yderligere information kontakt leder Solveig Jensen tlf. 20 55 52 75/29 36 11 59 eller pædagog Rikke Rahbek 51 41 51 33.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!