Social og sundhedshjælper søges til Nordeuropas største urologiske afdeling
Region Hovedstaden
Vi søger en social og sundhedshjælper der har lyst til at være en del af vores team. Vi søger dig som brænder for at gøre en forskel og kan se meningen i at hjælpe vores patienter med den grundlæggende sygepleje og indgå som en vigtig del af vores daglige pleje omkring patienterne i dag og aftentimerne.
”Vi tager hensyn til DIG og dit familieliv, og ser en stor værdi i en god balance mellem arbejde og privatliv. Derfor er vi åbne overfor timeantal og mødetider.”
Vi tilbyder………
- Stringent oplæringsprogram, med bed-side undervisning i minimum 8 uger.
- Specifikke arbejdsopgaver indenfor grundlæggende syge- og patientpleje.
- Ny karriere mulighed.
- Mentorteam
- Afvekslende hverdag.
- Et arbejdsmiljø præget af engagement, medindflydelse og medansvar samt en afdeling og kollegaer der prioriterer faglig kvalitet og udvikling højt.
- Erfarne kollegaer der vil et godt arbejdsmiljø.
- Karriere muligheder
Din profil……..
- Social og sundhedshjælper.
- Erfaring er en fordel
- Du har en positiv indstilling til læring
- Erfaring med grundlæggende personlig pleje.
- God til at kommunikere
- Omsorgsfuld
- Du har et godt humør
Hvem er vi?
Vi er Nordeuropas største urologiske afdeling, med et stort og varieret flow af patienter inden for det urologiske speciale. Afdelingen er den eneste i Region Hovedstaden med akutoptag af urologiske patienter. Du vil hos os, opnå bred erfaring inden for både akut-, kirurgisk- og palliativ grundlæggende sygepleje til urologiske patienter. Patientkategorierne varierer med alt fra helt unge patienter til ældre der kræver urologisk ekspertise. Vi udfører dagligt operationer og har landsdækkende funktion for en del specifikke operationer.
Vi er en afdeling, hvor alle bidrager til den samlede patientpleje og vi samarbejder tæt sammen på tværs af alle faggrupper. Det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde.
Du er velkommen til at ringe eller komme forbi vores afdeling, hvis du har spørgsmål til stillingen. Kontakt oversygeplejerske Ditte-Camille Markussen på tlf. 38682256 eller sende en mail på [email protected].
Stillingerne ønskes besat pr. 1. April 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist den 14. februar 2025
Samtaler afholdes løbende.
Afdeling:
Lokation: Herlev Hospital
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?