Superdygtig SSH eller SSA til dagvagtsteam på Breelteparken
Hørsholm Kommune
VI tænker nye tanker i dagvagten og skal derfor have endnu flere ressourcer.
VI tænker nye tanker i dagvagten og skal derfor have endnu flere ressourcer
Er du en superdygtig social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent og vil du være en del af et dagvagtsteam, hvor der er tid og plads til nærvær og omsorg?
Søger du samtidig et arbejde, hvor medarbejdertilfredshed - og indflydelse er en høj prioritet?
Så er det lige præcis dig vi søger til en dagvagtsstilling på Breelteparkens plejehjem.
Hvis du er den heldige, så er stillingen til besættelse pr. 1. april 2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 32-37 timer ugentlig med weekendvagt hver 3 weekend. Men så har du til gengæld hele 2ferieweekender om året.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA.
Arbejdspladsen
Breelteparken er et stort omsorgscenter i Hørsholm Kommune, der ligger i naturskønne omgivelser, tæt på Helsingørmotorvejen og med gode offentlige transportmuligheder.
Breelteparken er en selvejende institution som består af plejehjem, hjemmepleje, storkøkken, administration, frisør, sygeplejeklinikker restaurant, varmtvandsbassin mm.
Visionen er at være “en by i byen”.
Plejehjemmet rummer 51 plejehjemspladser og består af 2 afsnit; Nord og Syd.
Beboerne på plejehjemmet er alle kendte med ældremedicinske sygdomme, i større eller mindre grad.
Men da vi arbejder personcentreret, så er det beboerne og deres livshistorier, som er styrende for vores daglige tilgang.
Vores kerneopgave tager udgangspunkt i det levede liv og det er her, hvor vi kan noget helt særligt. Det er oplevelsen hos borgeren, som er det vigtigste for os - hver eneste dag.
”Sammen finder vi muligheder for at leve DIT ønskede liv”
Hvad tilbyder vi?
- Et individuelt Introduktionsforløb og en oplæring som er lavet specielt til dig og dine behov
- En arbejdsplads, hvor du selv kan være med til at præge og udvikle dine arbejdsopgaver
- Digitaliseret kompetenceudvikling hvor du løbende kan kompetenceudvikles og få større ansvar, hvis du ønsker dette.
- Gode personalegoder i form af motionstilbud og private sundhedsordninger og forsikringer.
- Flad ledelsesstruktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling
- Et aktivt miljø med mange frivillige og egen bus, som vi selv råder over.
- Der er ingen rengøring eller tøjvask, så din kerneopgave er samvær og plejen af den enkelte borger.
- Nærværende ledelse
- Mulighed for videreuddannelse og et rigt kursuskatalog
Hvad søger vi?
Vi søger en engageret og omstillingsparat kollega – som vil være med til at gøre hver dag til noget særligt, for alle vores beboere.
Vi søger en som:
- Har fokus på kvaliteten i plejen og som trives i helhedsplejen
- Har fokus på kvaliteten af den personlige pleje og formår at være nærværende i situationen
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for opgaveløsningen
- Har lyst til at præge sine egne vagter
- Ved hvor vigtig dokumentationen er og en som kan det eller gerne vil lære det (Nexus)
Mere viden
Hvis du har lyst til at komme ud og se vores flotte plejehjem, møde vores unikke beboere eller bare komme ud til en uforpligtende kop kaffe, så må du hjertens gerne kontakte afdelingsleder Kristina Basballe på tlf: 29232341.
Hvis du vil vide mere om stedet, vores værdier og missioner, så kan du med fordel gå ind på vores hjemmeside og læse det og meget mere. www.breelteparken.horsholm.dk
Ansøgningsfristen er den mandag den 24. februar samtaler afholdes løbende
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Hvis du bliver indstillet til stillingen, skal du fremvise en almindelig straffeattest.
Afdeling:
Lokation: Breeltevej 1, 2970 Hørsholm
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!