Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Demensplejehjemmet Skipper Klement
Aalborg Kommune
Social- og sundhedshjælper i aftenvagt til Demensplejehjemmet Skipper Klement
Del jobopslag ved at kopiere linket
Hej
jeg er Jens med demens, - men jeg er også Jens imens
Det er sådan, vi ser beboerne på Skipper Klement – vil du arbejde sammen med vores mange Jens’er og Jensine’er, giver Demensplejehjemmet Skipper Klement dig nu muligheden for at komme og arbejde sammen med os.
Vi vil derfor gerne invitere dig til at søge en stilling her hos os, hvis du er uddannet social- og sundhedshjælper, dygtig til og interesseret i demens. Det er vigtigt, at du trives med at arbejde med demens i alle dens former.
Du skal have det mindset i dit arbejde, at det er demenssygdommen, der skaber vores beboeres adfærd, og det er den vi arbejder ud fra.
Du skal være interesseret i at arbejde i ren aftenvagt med weekendvagt i ulige uger.
I Senior og Omsorg er du sammen med dine kolleger med til at hjælpe borgerne til at leve en selvstændig tilværelse. Det gør du i samarbejde med borgeren, borgerens netværk og andre, der har en indflydelse på borgerens liv, hvilket passer rigtigt godt til vores måde at arbejde på.
Lidt om stillingen og din nye arbejdsplads:
Demensplejehjemmet Skipper Klement er et hjem med 48 pladser for mennesker med forskellige problemstillinger inden for demens. De er sammensat af 36 faste pladser og 12 midlertidige demenspladser.
Der arbejdes grundlæggende ud fra Tom Kitwood, som udgør vores pædagogisk individuelle tilgang for dem, der bor her. Vi har et miljø, som giver mennesker med demens mulighed for et ligeværdigt, sjovt og indholdsrigt liv, og for at bevare eller højne deres funktionsniveau i så lang tid som muligt. Vi arbejder hele tiden med hverdagshabilitering.
Efteruddannelse i demens prioriteres højt.
Hos os er det lige så stor værdi at have tid til at læse højt fra avisen eller holde i hånd, som det er at give sonde eller dosere medicin. Vi er her hos os alle ligeværdige – både beboere, medarbejdere og ledelsen.
Vi arbejder i teams, men hjælper selvfølgelig hinanden på tværs af vores fire afdelinger.
Vores arbejdsforhold bliver højt prioriteret af både os selv, og vores ledelse. Derfor forstår vi vigtigheden i at passe på hinanden. Vi når vores opgaver i det daglige, og vi har forståelse for hinandens små særheder.
- I aftenvagt arbejder vi 2-2-3 og hver anden weekend.
- Vi er 8 aftenvagter hver aften og arbejder i to teams.
- Der vil som udgangspunkt være ansat 5 social- og sundhedsassistenter og 3 social- og sundhedshjælpere i hvert team.
- Der arbejdes med overlap med aftenvagt og dagvagt.
- Timetal er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men kan være mindre, hvis du ønsker det, dog mindst 30 timer ugentligt.
- Ansættelse vil være fra den 1. april eller efter aftale. Der er indlagt tid til en god introduktion til dig.
- Der er faste teammøder hver anden uge.
- Der er tale om en fast stilling.
Vi er en arbejdsplads, der hele tiden er i bevægelse, og derfor er vi også altid forandringsparate, når der er behov for det. Vi arbejder efter langsigtede strategier, som vi selv er med til at fastlægge gennem vores MED-udvalg, så vi ved, hvor vi er på vej hen, og vi vægter kommunikation i alle led på vores arbejdsplads højt. Og ikke mindst ved vi, at vi hele tiden kan blive endnu bedre til det vi gør, end vi er i dag.
Vi glæder os til din ansøgning, både hvis du snart er uddannet, nyuddannet eller har masser af erfaring.
Dine primære opgaver:
- At sørge for, vores beboere får en god, tryg og hyggelig hverdag, da der altid skal være liv på vores plejehjem, samt være med til at sikre en høj sundhedsfaglig kvalitet i vores arbejde.
Faglige kompetencer:
- At du er uddannet social- og sundhedshjælper.
- At du har et godt overblik og vil tage ansvar.
- At du har interesse for og synes demens som fagområde er spændende.
- At du er god til at arbejde både selvstændigt og sammen med andre i teamet.
- Det er en fordel, at du har erfaring med at arbejde i vores dokumentationssystem CURA, ellers lærer vi dig det.
Arbejdsstedets adresse: Runddyssen 289, 9230 Svenstrup
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Jakob Thøgersen på tlf. 9931 3214, assisterende leder Charlotte Storgaard på 9931 3203 eller assisterende leder Ann Andersen på tlf. 9931 3201.
Ansøgningsfrist er den 23. februar 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
23.02.2025
Kontaktperson
Jakob Thøgersen +4599313214
Stillingskategori
Sundhed og omsorg
Arbejdstid
Fuldtid
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!