SSA der brænder for sit fag til dagvagt i Hjemmeplejen Engelsborg
Lyngby-Taarbæk Kommune
Hvis du brænder for at arbejde selvstændigt og alligevel i et team, at bruge din faglighed ved at inddrage borgernes ressourcer og kan se muligheder fremfor begrænsninger så du lige den medarbejder vi søger.
Hjemmeplejen består af 7 hjemmeplejeenheder i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er organiseret i grupper med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi levere pleje og omsorg ud fra borgernes forskellige døgnrytmer, der afspejles i visiterede ydelser samt fleksibilitet blandt medarbejderne.
Lyngby-Taarbæk kommune arbejder struktureret med triagering og rehabilitering af den enkelte borger. Det stiller krav til dig som social- og sundhedsassistent, at involvere borgeren aktivt i den behandling og pleje, der er brug for, ligesom det stiller krav til dine kompetencer i det tværfaglige samarbejde. Derfor er det vigtigt at du kan bevare roen og overblikket, når der er mange bolde i luften.
Du er social- og sundhedsassistent med interesse for arbejdet med ældre borgere og har gerne erfaring fra hjemmeplejen.
Du er ansvarlig, systematisk, stabil og selvledende i dit arbejde.
Typiske opgaver for social- og sundhedsassistent i Hjemmeplejen
- Tilrettelægge, udføre og evaluere helhedspleje hos den enkelte borger.
- Beskrive, handle og evaluerer på sygeplejefaglige problemstillinger
- Faglig sparring og supervision til social og sundhedshjælpere i teamet.
- Medvirke til uddannelse af nye elever
- Støtte borgeren i at leve et aktivt og trygt liv ud fra den rehabiliterende tilgang
- Håndtere medicinadministration og utilsigtede hændelser
- Tage medansvar for trivslen i gruppen, gør op med ”som vi plejer”, ser muligheder i det ukendte, har lyst til at lære nyt og bruger din indlevelsesevne til at skabe trygge rammer for borgeren
Vi ønsker
- At du kan tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje af bedste kvalitet i samarbejde med andre faggrupper
- At du går forrest med god praksis for dokumentation, samt understøtter andre faggruppers kompetence i dokumentation og triagering.
- At du kan samarbejde med mange forskellige kollegaer både til planlagte og opgaver af akut karakter
- Du skal kunne medbringe egen cykel
Vi tilbyder
- Et engageret team Engelsborg med fokus på trivsel for både borgere og medarbejdere.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- Positive, imødekommende og dygtige kollegaer. Spændende og udfordrende opgaver, hvor to dage sjældent er ens.
- Mulighed for at sætte dit præg på Hjemmeplejen i dagvagt.
- Arbejde hver 3. weekend.
- Arbejdstid mellem 7.00 og 15.00 (weekend 7.00-15.00 og 7.30-13.30)
Er du interesseret? Så send en motiveret ansøgning
Vi håber ovenstående har vagt din interesse og glæder os til at modtage din ansøgning.
Har du brug for flere oplysninger,kan du kontakte afdelingsleder Nønne Jaltoft på mail eller telefon 26 20 53 40.
Frist 10 februar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.