Aktivitetsmedarbejder til intensivt afsnit B2 på Psykiatrisk Center Amager

Region Hovedstaden



Vi søger en idérig medarbejder som har mod på at arbejde med patienter ud fra deres interesser og behov. Du må meget gerne have erfaring med/interesse for kreative aktiviteter, og meget gerne af musikalsk karakter. Hvis det er dig vi søger, så send os en ansøgning med fokus på dine forslag til aktiviteter.

Vi tilbyder
Aktivitetsteamet består af 3 aktivitetsmedarbejdere, som har ansvaret for igangsættelse af aktiviteter på de to lukket afdelinger, såvel gruppe som individuelle aktiviteter, samt ad hoc-opgaver. Du skal være med til at tilrettelægge aktiviteter, der tilgodeser de fleste patienters behov. I en til tider uforudset hverdag på lukket afdeling, lægges der vægt på at du er initiativrig ud fra patienternes behov.

Du vil som medarbejder i teamet i samarbejde med dine kolleger og afsnitsledelserne have stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver. Mødetider ligger indenfor tidsrummet 9-19 samt hver 3. lørdag.

Der er tilbud om ugentlig supervision.

Aktivitetsteamet har til opgave at arbejde med følgende overordnede aktiviteter:

  • Social færdighedstræning
  • Fysiske aktiviteter.
  • Kreative aktiviteter.
  • Rekreative aktiviteter.

Vi forventer, at du:

  • Har en brændende lyst til at arbejde med aktiviteter til patienter i lukket regi.
  • Har lyst til at være en del af en tværfaglig personalegruppe i et meget vekslende miljø
  • Har mod på at arbejde med patienter der til tider kan være udadreagerende
  • Bidrager aktivt og med initiativ til fremme af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø i afdelingen
  • Er fleksibel

Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er til besættelse 1. marts 2025.

Afhængigt af din uddannelse, ansættes du i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale eller for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til en hver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Taksnævn og den faglige organisation.

Ansøgningsprocedure:
Ansøgningsfristen er den 14. februar 2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Line Rahr på telefon 51 56 13 21.

Om Psykiatrisk Center Amager:
Psykiatrisk Center Amager modtager patienter i alderen fra 18 år og opefter og har, med undtagelse af Christianshavn, hele Amager som optageområde.

Centeret har døgnafsnit og ambulant behandling - og har i alt 110 sengepladser. Centeret består af døgnafsnit med subspeciale i debuterende psykoser, lidelser i skizofrenispektret, affektive lidelser, et rehabiliteringsafsnit, en akutmodtagelse, et ældrepsykiatrisk afsnit, et psykoterapeutisk afsnit dagafsnit samt et OPUS team.

Psykiatrisk Center Amagers ambulante psykiatri er samlet på Hans Bogbinders Allé, med tre ambulante teams og to OP-teams.

Psykiatrisk Center Amager har siden 2011 arbejdet med LEAN i forbindelse med projekt "Det Sammenhængende Patientforløb".

Du kan læse mere om centret på: http://www.psykiatri-regionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Amager/

Afdeling:

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!