Socialpædagogisk medarbejder til GodrumGruppens udslusningsafdeling Lysbro

Godrum Gruppen S/I



Vi søger en engageret og dygtig socialpædagogisk medarbejder til GodrumGruppens udslusningsafdeling Lysbro i Silkeborg, med tiltrædelse 1. april eller snarest muligt.

Vi forestiller os en person med socialpædagogisk, eller sundhedsfaglig baggrund, og gerne med erfaring indenfor Psykiatrien. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med mennesker med misbrug, og/eller andre sociale problemstillinger.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med - dag og aftenvagter, samt hver 4. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Lysbro er et miljøterapeutisk stof- og alkoholfrit tilbud efter SEL § 110, og er en del af GodrumGruppen.

Vi er et tilbud til voksne, der ønsker en afklaring og ændring af deres nuværende situation. Beboerne har ofte flere uafklarede og alvorlige problemstillinger i deres liv, herunder misbrug af alkohol og/eller stoffer.

Funktioner i stillingen
· ADL træning; daglige gøremål, rengøring, hygiejne, indkøb etc.

· Livshåndtering; træning i socialt fællesskab og adfærd, samt støtte til opbygning af strategier for håndtering af misbrugsproblemer m.m.

· Samarbejde med beboeren omkring afklaring af fremtidig bolig, beskæftigelse m.m.

· Primær/sekundær kontaktperson, herunder udredning og udfærdigelse af opholdsplaner i samarbejde med beboeren, - med udgangspunkt i Housing First tilgangen.

· Tværfagligt samarbejde med sagsbehandlere, behandlingstilbud m.m.

· Kollegial sparringspartner

· Motivationssamtaler

Vi kan tilbyde dig
· Engagerede kolleger og en arbejdsplads i stadig udvikling og forandring

· Et arbejde, hvor du i høj grad er med til at præge indhold og rammer i det daglige arbejde

· En arbejdsplads, der er åben for nytænkning

· At indgå i et udviklingsorienteret team sammen med det øvrige personale

· Supervision

· Teammøder i reflekterende team

Forventninger og kvalifikationer
· Du har en faglig relevant uddannelse, gerne med erfaring fra Psykiatrien

· Du kan formulere dig, såvel mundtlig som skriftligt

· Du kan lave udredninger, opholdsplaner, skrive i beboerjournal, og udfærdige statusbeskrivelser

· Du er fleksibel, omstillingsparat, - og er en loyal samarbejdspartner for det pædagogiske team, samt ledelsen

· Du er psykisk og fysisk robust, og er altid frisk til nye udfordringer

· Du er empatisk, tålmodig, nærværende, og god til at sætte grænser

· Du har humor, og et positivt og anerkendende livssyn

· Du er villig til at deltage i praktiske gøremål med beboerne

Andre oplysninger
· På Lysbro ryger personalet ikke.

· Der kræves min. kørekort B til stillingen.

· Der indhentes straffeattester på den person, der ønskes ansat.

· Arbejdspladsen ligger på Herningvej 44, 8600 Silkeborg.

Yderligere oplysninger ved Leder Jørgen Møller Sørensen, tlf. 21 37 27 19.

Ansøgningen skal sendes på mail til [email protected]

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Læs om, hvordan vi behandler persondata om dig: https://godrumgruppen.dk

Ansøgningsfrist
30.03.2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 30.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 30.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!