Rekrutteringskonsulenter til SOSU MV

Social & SundhedsSkolen, Herning



På Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland er vi med til at uddanne stærke fagpersoner, der kan drive og udvikle vores fælles velfærd. Vi søger kollegaer som vil det gode og tætte samarbejde, både med elever og kolleger. Kollegaer, der vil udvikle sig og lære af både succeser og fejl, og som trives med et stort medansvar for, at vi lykkes med vores fælles ambitioner.

Som skole lægger vi vægt på at møde eleverne dér, hvor de er. Vi tror på, at vi lærer bedst, når vi trives og er trygge – og at vi gennem stærke fællesskaber kan støttes og udfordres til at blive så dygtige, som vi kan. Derfor søger vi kollegaer, der kender betydningen af stærke relationer, og som sætter sig selv i spil som nærværende professionel.

Social og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland ønsker at styrke rekrutteringen af kommende elever og derfor søger vi to rekrutteringskonsulenter, som kan løfte opgaven med rekruttering- og brobygningsaktiviteter for unge under 25 år.

Opgaver:

  • Koordinere planlægning og afvikling af Introduktionsforløb for 8. klasser og brobygningsforløb for 9-10. klasser, FGU kombinationsforløb, IBO, EUD 10 forløb, Juniormesterlære og lign. forløb.
  • Tilbyde skolebesøg til grundskolernes 5-7. klasser
  • Deltage i uddannelsesmesser
  • Kontaktperson og deltage i arbejdsgruppe vedr. Ung i velfærd
  • Koordinere og være kontaktperson for skolens elevambassadører/Ung i velfærd ambassadører
  • Varetage undervisning på diverse rekrutterings-/brobygningsopgaver
  • Samarbejde med underviser kolleger som bidrager med at varetage undervisningen på rekrutterings-og brobygningsopgaver.
  • Samarbejde med skolens uddannelsesvejledere, arbejdsmarkedskonsulent og rekrutteringskollegaen
  • Samarbejde med skemakoordinatorer og afdelingsledere ift. bemanding af opgaverne.
  • Deltage i relevante mødefora i samarbejdskommunerne.
  • Mødeleder til Rekrutteringsstyregruppemøder sammen m. arbejdsmarkedskonsulent.
  • Anvende TIK TOK som strategisk PR-værktøj målrettet de unge
  • Ved behov hjælpe med at løse andre undervisnings- og elevrelaterede opgaver på skolen
  • Generelt overblik, ideer og initiativer i forhold til rekrutteringstiltag samt vidensdeling om skolens uddannelser til børn og unge under 25 år.

Personlige og faglige kompetencer:

  • Din uddannelsesmæssige baggrund kan være læreruddannelse, anden pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse suppleret med pædagogisk/didaktisk efteruddannelse eller som minimum undervisererfaring.
  • Du har et godt kendskab til, og gerne erfaring med, målgruppen børn/unge fra omkring 5.klasse og op til 25 år
  • Du er opsøgende og kan etablere gode samarbejdsrelationer på tværs, både intern i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere
  • Du er god til tage initiativ, arbejde selvstændigt og følge opgaver til dørs
  • Du har stærke kommunikative kompetencer både skriftligt og mundtligt
  • Du er imødekommende, rummelig og har let til smil
  • Du møder de unge med et åbent sind, samtidig med du giver dem tydelige og trygge rammer

Stillingerne er på 30 timer til besættelse snarest muligt og senest d. 1. april 2025. Den ene stilling vil være med primær arbejdsplads på skolen i Holstebro og den anden på skolen i Herning.

Ansøgningsfrist er fredag d. 21 februar 2025 klokken 12.00.

Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. februar og eventuelt torsdag d. 27. februar.

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning via skolens hjemmeside: https://www.sosumv.dk/om-skolen/job-paa-sosu-mv

For yderligere information om stillingen: Kontakt Afdelingsleder Lisa Knudsen tlf. 30283271/ mail: eller Uddannelseschef Kristian Skovby Vind tlf. 21697277/mail:

Løn og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!