Social- og sundhedshjælper! Se her!
Aarhus Kommune
Trives du med korte borger forløb, afveksling i hverdagen og rehabilitering, skal du læse videre her.
Om jobbet:
Vi mangler 1-2 Social - og sundhedshjælpere til vores faste aftenvagts team i sundhedsenheden i Tranbjerg.
Du vil blive en del af et aftenvagtshold på 5, som geografisk dækker, Viby, Højbjerg, Holme, Stavtrup, Harlev Kolt, Tranbjerg, Mårslet, Beder, Malling og Solbjerg. Ruterne vil skifte efter hvilke borgere vi har i forløb, og du skal trives i det omskiftelige miljø.
Du skal om aftenen arbejde sammen med SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter, hvor I er en del af de gode sammenhængende rehabiliteringsforløb, der tager udgangspunkt i borgers ønsker, behov, ressourcer og potentialer. Vi varetager rehabiliteringsforløb for nye borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med Sundhed og Omsorg. Det vil sige at du arbejder med kortere varende og intensive forløb.
Der vil være mulighed for sparring med dagvagtens sygeplejersker, terapeuter, SOSU-hjælpere og SOSU-ass., ved vagtens start. Der er faste sparringsmøder x 2 ugentligt.
Vores fælles opgave er at bringe hinandens kompetencer i spil, så kerneopgaven løses med høj faglig kvalitet i samarbejde med borger, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere. Vi er stolte af at der er 71 % af vores borgere, som bliver selvhjulpne igen efter vores hjælp. Det vil vi gerne have dig til at blive en del af.
Dine opgaver:
- Planlægge og udføre personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i rehabilitering, borgers ressourcer og ønsker
- Udføre overdragede sundhedsfaglige opgaver – med fokus på borgersikker sygepleje
- Støtte, rådgive og motivere borger i de rehabiliterende forløb
- Bidrage i teamet med observationer og viden til fremme for borgerforløbet
- Varetage udarbejdelse og opdatering af borgers hverdagsplan
- Fast weekendarbejde hver 2 weekend
Din profil:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Kan arbejde selvstændigt med planlægningen af opgaver
- Løser opgaverne med højfaglighed og kvalitet
- Kan dokumentere og arbejde med borgers mål
- Kan sætte dine kompetencer i spil til gavn for borgerløbet og det tværfaglige samarbejde
- Ser styrkerne i et tværfagligt samarbejde, er holdspiller og tager ansvar for fællesskabets trivsel
- Har lyst og ønske om at være en del af et team
- Har kørekort og kan lide at køre bil, da afstandene indimellem kan være lange
Derfor skal du vælge os:
- Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
- Vi tilbyder et fællesskab af et stærkt og kompetent tværfagligt team
- Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, stor grad af medindflydelse og handlefrihed
- Muligheder for udvikling af egne kompetencer
- Et godt arbejdsmiljø med masser af smil, godt humør og gode kollegaer
Der er gode transportmuligheder til Tranbjerg, både Letbane og bus.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. april 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder i Tranbjerg, Louise Rosenlund, på telefon +45 41 85 99 10 eller leder i Beder, Annemette Tarp, på telefon +45 41 85 95 63. Der er også mulighed for at tale med en af vores aftenvagter, hvis dette ønskes.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2025
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 26. februar 2025
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Sundhedsenhed Tranbjerg
Ansøgningsfrist: 23 February 2025
Placering: Torvevænget 1-3A, 8310, Tranbjerg J, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.