Vi søger dygtig og engageret faglig koordinator, som har erfaring inden for det specialiserede område
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Som faglig koordinator vil du, sammen med afdelingslederen, have til opgave at koordinere og implementere faglige aktiviteter og metoder samt sikre, at vi på Sol- og Sagagården opfylder vores faglige mål. Vi skal sikre at vi fortsætter udviklingen, sammen med ambitiøse medarbejdere ud fra Center for Autismes til voksnes nye udviklingsplan.
Solgården startede som tilbud for unge voksne borgere med autisme og varigt kognitive funktionsnedsættelser i oktober 2020. I november 2022 flyttede seks unge borgere ind i vores nye afdeling Sagagården. Solgården og Sagagården er nu to helhedstilbud og dækker både servicelovens §104 (aktivitets- og samværstilbud) og §108 (bo-tilbud). De to tilbud ligger i nyrenoverede rammer i vores skønne omgivelser i Vikingedalen i Højbjerg.
Om os
Solgården og Sagagården skal udvikle sig til at være én samlet kultur, hvorfor Sagagården vil læne sig op ad den allerede eksisterende kultur på Solgården. Vi har fokus på at skabe gode rammer for det tværfaglige samarbejde, for herigennem at skabe trivsel og livskvalitet for både borgere og medarbejdere.
Vores borgere har alle autisme eller et stærkt behov for struktureret pædagogik, og har samtidig en varig kognitiv funktionsnedsættelse. De har behov for guidning, vejledning og pædagogisk støtte til ganske mange opgaver, herunder sundhedsfaglige opgaver og for nogle personlig pleje.
Der må forventes udadreagerende og selvskadende adfærd i forskelligt omfang fra borgerne, men vi er fokuseret på at minimere dette via vores pædagogiske indsatser.
Vi deltager i et nationalt udviklingsprojekt vedr. LA2U via Socialstyrelsen der netop sigter mod at nedbringe magtanvendelser, og arbejder generelt systematisk og fagligt fokuseret på at øge trivslen hos den enkelte borger.
Ingen kan alt, alle kan noget og sammen kan vi endnu mere - men vi håber du kan sige ja til meget af nedenstående:
- Du har erfaring med implementering og udvikling af pædagogiske indsatser
- Kan agerer som sparringspartner for afdelingsleder og medarbejder
- Du har kendskab til udadreagerende adfærd.
- Du er god til at strukturere, motivere og udfordre i trygge rammer.
- Du har erfaring med at sundhedsfaglige opgaver er en del af kerneopgaven.
- Du er involverende, inddragende og respektfuld i mødet med borgerne, pårørende og andre samarbejdspartnere.
- Du vil gerne formidle og dele ud af din faglige viden.
- Du trives med en høj grad af teamsamarbejde men kan også være indpisker
- Du drives af aktivt at påvirke og udvikle vores arbejdsplads.
- Udarbejdelse af pædagogiske dokumenter vedrørende den enkelte borger. Det er bl.a. statusnotater, pædagogiske handleplaner, delmål, strukturplaner.
- Kontakt til sagsbehandlere.
- Understøtte den faglige indsats.
- Planlægningen, koordineringen og deltagelse i diverse interne og eksterne møder
Vi ser positivt på erfaringer, kompetencer og anvendelse af relevante faglige metoder eksempelvis: autismepilot, KRAP, neuropædagogik, ASK, LA2, Åben Dialog, konflikthåndtering og/eller kendskab til psykiatriske udfordringer.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på udvikling af et stærkt fagligt fællesskab og et fokus på et sundt psykisk arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads der prioriterer at arbejde i dybden vedr. den enkelte borgers støttebehov.
- En arbejdsplads der ønsker dit aktive bidrag til udvikling, fagligt og kulturelt.
- En arbejdsplads der stiller gensidige forventninger, og viser du er vigtig.
- Fokuseret kompetenceudvikling.
- En arbejdsplads hvor vi støtter og passer på hinanden
- En arbejdsplads hvor vi vil smitte med begejstring.
Giver ovenstående mening for dig, vil vi meget gerne se din ansøgning.
Samtaler afholdes løbende, sandsynligvis med kort frist.
Ansættelsen vil gælde fra d. 01.03.2025 eller snarest derefter. For yderligere information om stillingen kan du henvende dig til: Afdelingsleder Camilla Gertz Madsen på telefon 4185 4172. Evt. spørgsmål kan desuden stilles via mail:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 37
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi forventer af afholde samtaler den 25. februar.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
23-02-2025
Afdeling: CAV Solgården Sagagården
Ansøgningsfrist: 23 February 2025
Placering: Oddervej 247A, 8270, Højbjerg, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.