Social- og sundhedsassistent søges til Retspsykiatrisk Afsnit P3 i Middelfart

Region Syddanmark

Er du klar til at blive en del af en god personalegruppe med speciale i retspsykiatri?
Så søger vi ny kolleger til vores afsnit!

Retspsykiatrisk Afsnit P3, Psykiatrisk Afdeling Middelfart søger to social- og sundhedsassistenter til faste stillinger pr. 1. april 2025

  • én i blandede vagter med 37 t/uge
  • én i fast nattevagt med 37 t/uge

For begge stillinger gælder det, at hvis det er et ønske fra dig, er det muligt aftale et færre antal timer pr. uge. Derudover skal du forvente weekendvagt hver 2. weekend med 8 timers vagter eller hver 3. weekend med 12 timers vagter.

Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager den samlede retspsykiatri i Region Syddanmark med en døgnkapacitet på 84 pladser fordelt på seks retspsykiatriske afsnit med akut modtagelse og et retspsykiatrisk rehabiliteringsafsnit. Hvert afsnit har plads til 14 patienter. Vi har desuden en velfungerende retspsykiatrisk distriktsfunktion. Afdelingen har flotte, moderne og velfungerende fysiske rammer.

P3 er et retspsykiatrisk afsnit med akut modtagefunktion. Afsnittet er et integreret afsnit, hvilket betyder, at der i afsnittet er integreret både lukket og åben funktion med henblik på at sikre kontinuitet i behandlingsforløbene under indlæggelse. Målgruppen er patienter med retslig foranstaltning og patienter under forberedelse til dom.
Vi arbejder indgående med Safewards, som metode til bl.a. forebyggelse af konflikter og tvang, Recovery og misbrugebehandling. Derudover arbejder vi med koncept for døgnpsykiatri.
Vi arbejder indgående med at implementere nye forebyggende tiltag med henblik på at reducere tvang samt minimere antallet af bæltefikseringer. Så hvis det tiltaler dig at være en del af fremtidens psykiatri, så er mulighederne og rammerne til stede hos os.

Vi ønsker en bredt sammensat personalegruppe, og søger derfor social- og sundhedsassistenter, der kan matche en eller flere af nedenstående faglige kvalifikationer, eller har et ønske til at udvikle disse:

  • Psykiatrisk erfaring, gerne fra retspsykiatri
  • Viden og evne til konflikthåndtering
  • Erfaring med kvalitetsarbejde, herunder KRAM
  • Erfaring med motivering og aktivering af mennesker med en psykisk sygdom
  • Gerne retspsykiatrisk efteruddannelse

Vi forventer følgende kvalifikationer hos dig:

  • Åben og ærlig
  • Respektfuld og fordomsfri
  • Tålmodig og nysgerrig
  • Ansvarsbevidst (både i forhold til kerneopgaven, men også over for dit eget arbejdsmiljø)
  • Positiv og rolig
  • Parat til nye udfordringer
  • God kollega

P3 er en levende arbejdsplads som til stadighed er i udvikling, da der er plads til nytænkning og personlig udvikling for den enkelte medarbejder. Vi er lydhøre over for hinandens faggrupper og hjælper hinanden til at finde de bedste løsninger for vores patienter.

Herudover kan vi tilbyde dig følgende i din ansættelse:

  • en måneds intro, hvor du ikke indgår i normeringen
  • årshjul med relevantere kurser til nyansatte
  • tildelt en mentor de første 6 måneder
  • supervision
  • daglig refleksion og sparring
  • intern undervisning
  • konflikthåndteringskursus, brand- og hjertestopskursus
  • to temadage årligt med dine kolleger

Derudover afprøver vi som noget nyt en ”tvilling-ordning”, hvor du og den anden nyansatte kommer til at have vagter sammen, og vi vil efterstræbe, at I også deltager i introduktion og undervisning sammen i de første 4 uger. Derved får I mulighed for at spare og reflektere sammen.

Er det dig, vi søger?
Så send os ansøgning indeholdende hvad du står for som social- og sundhedsassistent og hvilke kompetencer, du kan byde ind med. Vedhæft dit CV og anden relevant dokumentation.

Noter meget gerne i din ansøgning - hvilken af de 2 ledige stillinger, du er mest interesseret i.

Løn efter overenskomst suppleret med et psykiatritillæg.
Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest.

Hvis du vil vide mere om stillingen og P3, så kontakt stedfortræder Charlotte Hansen på 9944 8292 eller

Vi skal have din ansøgning inkl. CV og relevant dokumentation senest den 21. februar 2025.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 26. februar 2025.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: 37,0

Arbejdssted: Middelfart

Ansøgningsfrist: 21-02-2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 1 dag (21.02.2025)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 1 dag (21.02.2025)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!