Trives du i korte borgerforløb med fokus på rehabilitering og er sosu-hjælper, så skal du søge hos os

Aarhus Kommune



Kom og bliv en del af Sundhedsenheden Tranbjerg-Beder!
Om jobbet:
Vi mangler SOSU-hjælpere til vores dygtige tværfaglige teams. Vi er to mindre teams, som har ind møde i både Tranbjerg og i Beder. Vi hjælper hinanden på tværs, men møder ind på hver vores lokaliteter, hvor du vil blive fast tilknyttet det et af stederne.

Vi er en skøn blanding af SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker, diætister, ergo og fysioterapeuter, der i et tæt og stærkt fællesskab skaber gode sammenhængende og velkoordinerede rehabiliteringsforløb. Vi tager udgangspunkt i borgers ønsker, behov, ressourcer og potentialer.

Vi varetager rehabiliteringsforløb for nye borgere, der ikke tidligere har været i kontakt med Sundhed og Omsorg. Det vil sige, at du arbejder med kortere varende og intensive forløb. Du skal derfor trives i det uforudsigelige og trives i at dine dage ikke vil være ens.

Vores fornemste opgave er at bringe hinandens kompetencer i spil, så kerneopgaven løses med høj faglig kvalitet i samarbejde med borger, pårørende, interne og eksterne samarbejdspartnere. Det lykkedes vi rigtig godt med, og vi er stolte af at vi hjælper 70 % af borgere med at komme tilbage til at de kan klare sig selv igen, efter de har været i forløb hos os. De sidste 30 % som ikke opnår at kunne klare sig uden hjælp fra Aarhus Kommune, overdrager vi til forløb i hjemmeplejen.

Din erfaring er ikke det vigtigste for os. Det vigtigste er at du brænder for rehabilitering og at du er god til at holde hænderne på ryggen, når behovet er der. Vi vil hellere end gerne tage imod en dig som er nyuddannet, da vi har plads og hjerterum til at lære dig godt op. Vi arbejder godt sammen og hjælper alle hinanden, så vi kan holde fælles frokost så hyppigt som muligt.

Dine opgaver:

  • Planlægge og udføre personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i rehabilitering, borgers ressourcer og ønsker
  • Støtte, rådgive og motivere borger i de rehabiliterende forløb
  • Udføre delegerede sundhedsfaglige opgaver
  • Være kontaktperson i borgerforløbene
  • Bidrage i teamet med observationer og viden til fremme for borgerforløbet
  • Varetage udarbejdelse og opdatering af borgers hverdagsplan
  • Deltage i weekendvagter

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt, med mulighed for aftenvagter. Weekendarbejde forventes at være hver 2. eller hver 3. weekend.

Din profil:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Kan arbejde selvstændigt med planlægningen af opgaver
  • Løser opgaverne med højfaglighed og kvalitet
  • Kan dokumentere og arbejde med borgers mål
  • Kan sætte dine kompetencer i spil til gavn for borgerløbet og det tværfaglige samarbejde
  • Ser styrkerne i et tværfagligt samarbejde, er holdspiller og tager ansvar for fællesskabets trivsel
  • Kan dokumentere og arbejde med borgers mål
  • Har kørekort, da vi er et udekørende team

Derfor skal du vælge os:

  • Vi tilbyder dig et fantastisk arbejdsmiljø og fællesskab
  • Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring
  • Vi tilbyder et fællesskab af et stærkt og kompetent tværfagligt team
  • Vi tilbyder et selvstændigt arbejde med spændende udfordringer, stor grad af medindflydelse og handlefrihed
  • Muligheder for udvikling af egne kompetencer
  • Stor medindflydelse på din vagt plan: vil du arbejde hver 2. eller 3. weekend, eller ønsker du at have enkelte faste aftenvagter udover dagvagter?

Der er gode transportmuligheder til Tranbjerg og Beder, både Letbane og bus. Tranbjerg-Beder ligger i et naturskønt område, hvor man kan følge med i årstiderne, når man kører mellem opgaverne. Du er velkommen til at kontakte os for en uformel snak eller besøg både i Tranbjerg eller Beder.

Skriv gerne i din ansøgning, om du ønsker indmødested i Tranbjerg eller Beder.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. april 2025 eller efter aftale

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder i Tranbjerg, Louise Rosenlund, på telefon +45 41 85 99 10 eller leder i Beder, Annemette Tarp, på telefon +45 41 85 95 63

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 24. februar 2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Sundhedsenhed Tranbjerg

Ansøgningsfrist: 24 February 2025

Placering: Torvevænget 1-3, 8310, Tranbjerg J, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.02.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.02.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!