Bliv en uundværlig støtte som SSA for en 9-årig dreng i Viborg!

DUOS



Bliv en uundværlig støtte som SSA for en 9-årig dreng i Viborg!

Type
Handicapområdet
Overview
Vi leder efter en empatisk social- og sundhedsassistent til at støtte en herlig 9-årig dreng, der har brug for ekstra opmærksomhed og omsorg, da han ikke er alderssvarende i sin udvikling, og har epilepsi.

Om opgaven
Din hovedopgave bliver at støtte drengen i hans daglige rutiner i hjemmet. Dette inkluderer praktiske opgaver som hjælp til personlig pleje samt håndtering af sundhedsfaglige opgaver såsom sondeernæring og epilepsi-medicinering. Derudover vil du deltage i aktiviteter som leg og gåture. Drengen kommunikerer ikke verbalt, så det er vigtigt, at du kan forstå hans kommunikation gennem lyde og andre signaler.

Om dig
Vi søger en SSA med erfaring inden for støtte til børn med komplekse behov. Det er vigtigt, at du kan skabe en rolig og sikker atmosfære, hvor drengen føler sig tryg.

Arbejdstider
Arbejdstiden er mandag aften fra kl. 18-21, og der er mulighed for weekendvagter i dagtimerne efter aftale.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!