I Center for Demens – Lindehusene søger vi social- og sundhedsassistenter, der har fokus på at opfylde menneskers behov for meningsfulde aktiviteter |

Københavns Kommune



I Center for Demens – Lindehusene søger vi social- og sundhedsassistenter, der har fokus på at opfylde menneskers behov for meningsfulde aktiviteter
Brænder du få at skabe en meningsfuld hverdag sammen med mennesker, der har en demenssygdom? Har du lyst til at være en del af en spændende organisation i udvikling? Evner du at arbejde selvstændigt og samtidig sparre med dine kolleger omkring, hvordan vi understøtter borgerne med at leve deres liv?
Så er du måske vores nye kollega.

Center for Demens – Lindehusene søger SSAér i dagvagt eller i aftenvagt.

Her bor 59 skønne mennesker, der har brug for støtte til at leve deres liv med alt, hvad det nu indeholder.

Vi bruger dagene på musik, dans, hygge og gode fællesskaber.

En stor del af dem der bor her er meget fysisk friske, og vi elsker at have det sjovt. Vores tid går meget med musik, fysisk træning, hjernegymnastik, hvilepauser og madklub. Vi er ofte en del af projekter, der har fokus på at øge trivslen og selvbestemmelsen hos de mennesker, der bor på Alléen 4-6.

Vi sætter en ære i at understøtte en meningsfuld og værdig hverdag gennem personcentreret omsorg og en rehabiliterende tilgang med naturlig inddragelse af borgernes egne ressourcer.

Vi forestiller os, at du

  • er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring fra demens, gerne fra plejecenter
  • har styr på personcentreret omsorg og kan benytte det i dit arbejde
  • er bekendt med kravsnedsættende pædagogik – eller er indstillet på at lære det
  • har fokus på at skabe meningsfulde aktiviteter i hverdagslivet med og for borgerne
  • er stærk i det sundhedsfaglige i forhold til at lave en somatisk vurdering, hvis en borger ændrer adfærd og ikke har sprog til at beskrive sine symptomer
  • kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og ansvar, men også ved hvornår du skal hente hjælp
  • formår at skabe ro og tryghed omkring dig – det er lige, hvad vores borger har brug for
  • vægter borgernes egne ønsker og selvbestemmelsesret meget højt – det er vigtigt for os, at du altid har borgeren i fokus
  • er en tålmodig formidler, da vi har et stort flow af elever
  • arbejder professionelt og kan indgå i et stærkt arbejdsfællesskab

Lidt om os
Udover vores to demensenheder består Center for Demens af Aktivitetscenter Huset for hjemmeboende borgere med demens samt Træning og Rådgivning, der har funktioner hos hjemmeboende mennesker med demens og et rejsehold, der understøtter hele kommunen, hvis der er brug for faglig sparring eller rådgivning helt tæt på borger og personale.

Vi arbejder bevidst med social kapital. Vi har et aktivt MED-udvalg. Vi er en arbejdsplads, der fejrer hinanden, når vi lykkes med svære opgaver. Vi øver os hele tiden, og når vi ikke lykkes prøver vi igen på ny.

Når borgerne blomstrer, spirer vi også.

Kom og vær med.

Ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer ugentligt.

Aftenvagten er på 28 timer ugentligt med timer op til fuldtid i andre vagttyper.

Stillingerne er med opstart efter aftale, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Mere information
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Arnholtz på 27 10 91 49 eller Ann Friis Olsen på 27 10 91 33.

Vi byder gerne på en kop kaffe, så du kan se stedet.

Søg via linket senest tirsdag den 25. februar 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøg inden 3 dage (25.02.2025)

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøg inden 3 dage (25.02.2025)
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!