Engagerede og erfarne pædagoger og SOSU-assistenter til 6 skønne beboere
Lyngby-Taarbæk Kommune
Brænder du for at bruge dine social- eller sundhedsfaglige kompetencer i arbejdet med voksne med autisme? Så læs videre.
Jobbet
Vi er et døgndækket botilbud, hvor vi arbejder i teams og vægter kommunikation, sparring og faglig refleksion højt. Vi mener selv, at vi er ret dygtige inden for vores målgruppe.
Du kommer til at arbejde både pædagogisk og sundhedsfagligt med at støtte og guide beboerne med almindelige daglige gøremål. Imens beboerne er i dagtilbud, ordner vi praktiske opgaver i hjemmet, dokumentering af vores pædagogiske arbejde og afholder møder med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
I vores afdeling bor der fast 6 skønne beboere mellem 22 og 38 år med udviklingsforstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser og diagnoser indenfor autismespektret. Til at varetage det personlige og praktiske omkring vore beboere, mangler vi dig som vil være en del af et team på 10 medarbejdere (plus tilkaldevikarer), der alle bidrager med hver sit faglige aspekt til de fælles aftaler. Her spiller du en aktiv rolle i at tilrettelægge aktiviteter, der kan strukturere hverdagen for beboerne.Målgruppen
Alle beboerne i vores afdeling er mobile, med begrænset sprog og et højt støttebehov. Beboerne er afhængige af, at du som medarbejder går foran, ved siden af eller bagved og følger beboerens dagskema, så trygheden er stabil.Hvad får du?
- Et arbejdsmiljø hvor vi er nysgerrige på nye og bedre pædagogiske metoder til at løse kerneopgaven, og hvor videndeling er en naturlig del af det daglige arbejde
- Løbende kompetenceudvikling ved bl.a. supervision og kurser
- Professionelt samarbejde på tværs af alle teams på Bostedet Chr. X’s Allé med bl.a. pædagoger, SOSU-assistenter, sygeplejersker og ergoterapeuter
- Et godt kollegaskab med højt til loftet og gode grin
- En nærværende og anerkendende ledelse, der værdsætter initiativ, selvstændighed og medinddragelse
- Et godt, professionelt og sjovt arbejdsmiljø
Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der brænder for pædagogik og kan se glæden i de små udviklingstrin. Hos os nørder vi pædagogik, og bliver sammen klogere på de små detaljer og de pædagogiske muligheder inden for nærmeste udviklingszone.Hvem er du?
Du har erfaring fra lignende stillinger indenfor specialområdet.Vi forventer, du har
- En interesse for at støtte og udvikle beboere med funktionsnedsættelser
- Tålmodighed og trives i rolige, stille og forudsigelige miljøer
- Et blik for beboernes ressourcer, selvstændiggørelse og udviklingspotentiale
- Erfaringer med forebyggende tilgange til at bevarer roen i pressede situationer, f.eks. ved udadreagerende adfærd
- Kompetencer indenfor samarbejde med sagsbehandler, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
- Dokumentationsfærdigheder ift. dokumentation på borgernes delmål og andre relevante oplysninger
- Vil bidrage til pædagogiske faglige refleksioner og planlægning
- Evner til at arbejde selvstændigt, struktureret og samarbejde i team
Det er vigtigt, at du er indstillet på at arbejde både dag, aften og hver tredje weekend, og ser muligheden og glæden i at træde til hvis det brænder på.Vi sørger for, at du bliver godt klædt på
Vi sørger for oplæring i forhold til dit arbejde med beboerne, både via mentorordning, supervision, kurser og sidemandsoplæring.
Som vores kollega kan vi garantere dig ny viden og samtidig plads til, at du kan dele din viden i teamet.Om os
Bostederne Chr. X's Allé og Carlshøjvej består af 4 botilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune fordelt på 11 bofællesskaber, med ca. 170 medarbejdere og 8 ledere i 11 forskellige boenheder.
Bostederne Chr. X’s Allé og Carlshøjvej retter sig til mennesker med udviklingsforstyrrelser, kognitive funktionsnedsættelser og diagnoser indenfor autismespektret.
Vil du vide mere om os – så besøg vores hjemmeside – www.bostederne.ltk.dkAnsættelsesvilkår
Løn og ansættelse er efter overenskomst med KL og din faglige organisation.
Vi tilbyder en god løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer.
Herudover kan der forhandles tillæg i forhold til kvalifikationer efter aftale om ny løn.
Der vil blive indhentet referencer før et eventuelt tilbud om ansættelse og straffeattest.
Arbejdspladsen ligger i Lyngby-Taarbæk Kommune.Ansøgningsfrist
Stillingsopslaget lukkes den 30. april 2025 kl. 12.00, eller når vi har de nødvendige kandidater til vores hus.
Tiltrædelse vil være hurtigst muligt, og samtaler afholdes løbende.Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Louise Mors Erichsen på mail eller på telefon 20 43 10 64
Bostedet er en del af Center for Social Indsats i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Vi henter vores medarbejderafsæt i LTK´s værdier. Dem finder du her.Yderligere oplysninger
Lyt til SL’s podcast, hvor en afdelingsleder og medarbejder fortæller om pårørendesamarbejdet her.
Se et eksempel på, hvordan bostedet afvikler sociale arrangementer for borgere og pårørende her.
Bostedet er er en del af Lyngby- Taarbæk Kommune, og vi henter vores værdier i LTK´s værdigrundlag. Det finder du her.
I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lyngby-Taarbæk Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.