
Social- og sundhedsassistent til Jacobshøj – et bo- og dagtilbud på Amager
Københavns Kommune
Er du klar til at blive en del af et engageret team, hvor faglighed og samarbejde følges ad? Vi arbejder sammen for at skabe et moderne og støttende botilbud, som er borgernes hjem. Er du er parat til både faglige udfordringer og et godt grin undervejs, så er det her stedet for dig.
Vores mission er enkel – vi vil skabe et botilbud, hvor både beboere og medarbejdere trives. Et sted hvor alle føler sig godt tilpas, inspirerede og motiverede – vi tilstræber at være et sted, hvor du kan vokse som menneske, og derfor skal du også kunne tage ansvar for denne mission.
Opstart og hverdag – sådan starter du hos os
Når du starter, får du et 14-dages introforløb, så du føler dig hjemme, før du bliver en del af arbejdsplanen. Vi har en intromappe klar til dig (den er faktisk ret spændende), og så får du en fælles introdag sammen med nye kolleger fra andre botilbud. Vi gør os umage for, at du føler dig godt tilpas fra første dag.
Om dig
Du kommer med en sundhedsfaglig baggrund og vil sammen med vores sundhedsfaglige koordinator understøtte relevante sundhedsfaglige indsatser i vores teams.
Det betyder, at du får en unik mulighed for at være en faglig ressourceperson og sparringspartner for dine kolleger, som gør en vigtig forskel for beboerne. På samme tid vil du indgå i det daglige pædagogiske arbejde med beboerne i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde, og at du er villig til at lære fra dig og lære af andre. Der vil altså både være tid afsat til specifikke sundhedsfaglige opgaver og tid, hvor vi forventer, at du tillægger et sundhedsfagligt blik gennem pædagogisk arbejde.
Botilbuddet – hvor faglighed møder hjerte
Vores botilbud er som et hjem, men med lidt flere faglige værktøjer. Vi benytter fx de neuro-affektive kompasser, og vi har et konstant ønske om at blive bedre. Vi har 20 borgere boende, og derudover tilbyder vi 10 aflastningspladser og et dagtilbud for borgere med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser, som har brug for fuld støtte i dagligdagen. Du får kolleger med forskellige faglige baggrunde, der arbejder sammen på tværs af faggrænser. Vi har adgang til en huslæge og en sygeplejerske, som hele tiden kan understøtte os i at håndtere de sundhedsfaglige udfordringer.
Vi leder efter dig, som
- ikke er bange for at byde ind med din faglighed og være nysgerrig på andres
- er klar til at blive en del af borgerens hverdag og tage del i både de pædagogiske og plejemæssige opgaver (ja, vi har den nyeste velfærdsteknologi – også til at få os til at smile)
- kan bidrage med sundhedsfaglig sparring til dine kolleger med anden faglig baggrund
- er med til at skabe trivsel på arbejdspladsen og ser det som et fælles ansvar
- ikke er bange for at dokumentere – og hvis du ikke er skrap til Domus, kan vi lære dig det
- kan holde hovedet koldt, når planerne ændrer sig på et splitsekund (vi har selvfølgelig altid kaffe til at hjælpe med overblikket)
- er tålmodig og empatisk – vi ved, du kan se borgerens behov (og måske også fange et par sjove øjeblikke undervejs)
Det er ikke bare arbejde – det er trivsel, udvikling og sanseoplevelser
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tankegang, og vi elsker at give vores borgere oplevelser, der gør en forskel. Det kan være alt fra at gå en tur og få lidt vind i håret til at benytte vores sanseredskaber – vi sørger for, at de har det godt, mens vi har det godt.
Hos os vil du få
- dygtige og engagerede kolleger
- løbende kompetenceudvikling indenfor bl.a. neuropædagogik
- mulighed for at deltage i sundhedsfaglige netværk
Jacobshøj er en del af Center for Længerevarende Boformer – området for multiple funktionsnedsættelser. Området er målrettet udviklingshæmmede borgere med fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale. Vi indhenter straffeattest og referencer inden ansættelse.
Vi tilbyder en fast stilling på fuld tid fra den 1. april 2025 eller snarest muligt. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig.
Da vi er et døgntilbud, må du regne med skiftende vagter og arbejde hver anden weekend. En dagvagt møder typisk kl. 06.30, og en aftenvagt møder typisk kl. 14.00.
Mere information
Vil du høre mere? Smid en sms, eller giv afdelingsleder Betina Funch Rasmussen et kald mellem kl. 10.00-15.00 på 23 60 86 53.
Du bedes uploade en kort ansøgning, CV og meget gerne dit uddannelsesbevis.
Søg via dette link senest torsdag den 27. februar 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.