Arbejdstidsplanlægger søges til Plejecenter Hinneruplund
Favrskov Kommune
Vi omorganiserer vores arbejdstidsplanlæggerfunktion og søger derfor en ny kollega, som skal arbejde tæt sammen med vores nuværende arbejdstidsplanlægger og lederteamet.
Kan du arbejde struktureret og kreativt i krydspresset mellem ledelsesbeslutninger og medarbejdernes ønsker til en god arbejdstidsplan, så er du måske vores nye arbejdstidsplanlægger, som kan starte snarest muligt eller senest den 1. april 2025.
Stillingen er på 37 timer/uge og er en kombinationsstilling, hvor du arbejder 20 timer om ugen administrativt med arbejdstidsplanlægning og 17 timer med plejeopgaver, som vi planlægger fleksibelt sammen med dig. Fast timetal kan aftales efter, hvad du ønsker.
Du må forvente weekendvagt hver 3. uge.
Om jobbet og opgaven
Din primære opgave består i at udarbejde detaljerede døgndækkende arbejdstidsplaner, hvor der er overensstemmelse mellem kollegaernes ønsker, driften og overholdelse af overenskomster i tæt samarbejde med lederteamet på plejecentret.
- Du bliver ansvarlig for vagtplanlægningen for et antal teams.
- Du hjælper og sparrer med kollegaer for at opnå bedst muligt resultat i opgaveløsningen.
- Du samarbejder med arbejdstidsplanlæggerkollega om opgaveløsningen.
- Du arbejder tæt sammen med ledelsen.
Arbejdsopgaver
- Indberetning af afvigelser i KMD OPUS Vagtplan.
- Kende til eller tilegne dig viden om arbejdstidsregler og overenskomst samt holde dig opdateret og ajour på området i samarbejde med KMD OPUS-systemadministrator.
- Dialog med ledelsen om den aktuelle drift på faste ugentlige møder.
- Dialog med kollegaer om ønsker til arbejdstid.
- Varetage akut opståede situationer i arbejdstidsplanlægningen.
- Samarbejde med øvrige arbejdstidsplanlæggere og KMD OPUS-systemadministrator.
Din profil
- Du sætter barren højt i forhold til at levere den bedst mulige arbejdstidsplanlægning inden for den aftalte økonomi og fremmødeprofiler.
- Du har forståelse for sammenhængen mellem arbejdstidsplanlægning, økonomi og drift.
- Du er uddannet inden for det sundhedsfaglige område og kender til arbejdet og faggrupperne.
- Du har en god ressourceforståelse og arbejder struktureret.
- Du har et godt overblik, også i pressede situationer.
- Du drives af at arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor tæt dialog med samarbejdspartnere og ledelse er altafgørende.
- Du har stærke relationelle kompetencer og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Du kan omsætte skriftlig information til praksis.
- Din arbejdsform er struktureret, analytisk og løsningsorienteret, og du kan overholde deadlines.
- Du har flair for it – gerne med kendskab til KMD Opus Vagtplan eller andre lignede it-systemer.
Om os
Plejecenter Hinneruplund er beliggende i Hinnerup og består af 63 plejeboliger, hvoraf de 18 er for borgere med en demenssygdom.
Medarbejdergruppen er på ca. 100 medarbejdere inklusive vikarer, og vi er uddannet SSH, SSA, sygeplejersker og ufaglærte medarbejdere. Derudover er vi uddannelsessted for elever og studerende.
Vi kan tilbyde
- god introduktion til jobbet af vores KMD-systemadministrator
- KMD-uddannelse og løbende kurser
- personlig og faglig udvikling
- fantastiske og dygtige kollegaer
- mulighed for mentorordning.
Hvis du vil vide mere
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Tina Andersen på mobil 24 25 80 76.
Løn efter overenskomst og gældende forhåndsaftale for funktionen.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest den 24. februar 2025.
Der afholdes løbende samtaler samt den 26. februar 2025.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!