Unik mulighed for SSH og SSA! Kom med ombord i nyoprettet internt vikarkorps

Vejle Kommune



Kan du lide et job med skiftende opgaver?
Og kunne du godt tænke dig at arbejde sammen med forskellige faggrupper på forskellige steder i hjemmeplejen og på plejecentre?Hvis ja, så kan vi tilbyde dig et spændende og afvekslende job i vort nystartede interne Vikarkorps.

Om dig
Du er enten uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Som person er du selvstændig, fleksibel og omstillingsparat, har borgernes perspektiv i fokus og er god til at træffe beslutninger. Du prioriterer et godt arbejdsmiljø med ærlighed og tillid som omdrejningspunkter i den gode kommunikation.

Desuden er det en fordel, men ikke et krav, at du har egen bil til rådighed, idet du kan sendes ud til hjemmeplejedistrikter og plejecentre i hele Vejle Kommune, som ud over Vejle også bl.a. omfatter Jelling, Give, Egtved og Børkop. Det er også en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring i at arbejde i hjemmeplejen.

Hos os får du

  • Mulighed for selv at vælge timetal og sammen med vagtplanlæggeren lave din arbejdsplan
  • Et job med stor selvstændighed, hvor du får brugt din faglighed og kompetencer hver dag.
  • Mange gode kollegaer og bliver en fast del af flere teams
  • Fast månedsløn, pension, feriepenge og 20.000kr i fleksibilitets-tillæg om året
  • Mulighed for at være med til at opbygge vores nye vikarkorps

Lidt om vikarkorpset
Det interne vikarkorps skal dække hjemmeplejen og plejecentre i hele Vejle Kommune. Derfor skal du som ansat i vikarkorpset have kørekort B og gerne kunne betjene en elcykel.

Vikarkorpset ledes af en distriktsleder understøttet af en vagtplanlægger, som varetager booking af vagter med videre.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes på samme overenskomstmæssige vilkår som de øvrige medarbejdere i hjemmeplejen, ligeledes med weekend- og helligdagsvagter, men med mere fleksibilitet. Det interne vikarkorps er i første omgang et 2-årigt projekt.

Interesseret i jobbet?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af vikarkorpset Anja Tworek på 29 47 61 10 eller mail

Ansøgningsfrist
Send os din motiverede ansøgning, CV og evt. bilag snarest muligt.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende - og senest i uge 13.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!