Tølløse Hjemmeplejen søger en social- og sundhedsassistent til teamet
Holbæk Kommune
Da en af vores kollega er blevet vejleder på fuld tid, har vi fået en ledig stilling. Så hvis du søger arbejde et sted, hvor du får mulighed for at udfolde dine kompetencer, bidrage med din faglige viden og brænder du for at arbejde med en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang til borgerne og samtidig have læring og udvikling i fokus? Så er det dig vi søger.
Vi kan tilbyde hver 2. eller 3. uge efter ønske og 30-37 timer om ugen.
Vi er i fuld gang med at implementere Faste Selvstyrende Teams, og det er en konstant og spændende udvikling, hvor du som medarbejder, kan være med til at sætte dit eget præg på arbejdsdagen.
Samarbejde, engagement og fleksibilitet er nøgleord, og derudover er arbejdsglæde, stabilitet og udvikling noget vi har i fokus. Dette til gavn for både borgerne og medarbejderne.
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Du har interesse for udvikling og læring.
- Du har gode samarbejdsevner.
- Du vægter samspillet med dine kollegaer højt.
- Du kan medvirke til faglig refleksion og udvikling i gruppen.
- Du er engageret og trives i en hverdag med løbende forandringer.
- Du yder omsorg og har en anerkendende tilgang til borgerne.
- Du har grundlæggende kendskab til IT og ser dokumentation som en naturlig del af arbejdet.
Vores tilbud til dig:
- Gode kollegaer som glæder sig til at byde dig velkommen.
- Individuel introduktion.
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads hvor faglighed og trivsel er i fokus.
- Et team hvor vi har fokus på læring og faglig udvikling på tværs af faggrupper.
- Kollegaer der evner at bevare roen og overblikket i en travl hverdag. Dygtige kollegaer, som formår at navigere i en foranderlig hverdag.
- Kontaktpersonsordning ved borgerne, så vi sammen kan højne kvaliteten af den pleje og omsorg vi yder igennem kontinuitet og relations dannelses.
Hvem er vi?
I Tølløse hjemmepleje brænder vi for vores fag, vi er fleksible, vi finder løsninger der kan imødekomme den enkeltes behov. Vi hjælper og tror på, at vi med vores individuelle styrker og udfordringer kan styrke samspillet med hinanden, og dermed sammen have fokus på borgerens behov.
Er du blevet nysgerrig, og har du behov for yderligere uddybning, er du velkommen til at kontakte:
Distriktsleder Susanna Haraldsen, tlf. 72363132 eller mail
Ansøgningsfrist: Den 10. marts.
Ansættelsessamtaler: bliver holdt løbende, og ansættelsesdato er 1. april 2025 eller snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst
Vi ser frem til at høre fra dig.
Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads i hjemmeplejen.
For at forebygge arbejdsskader er Raizer løftestole, Vendlet og loftlifte naturlige hjælpemidler i plejen.
Fastansatte hjælpere og assistenter har egen IPad og smartphone som dokumentationsredskab. Vikarer og elever har personlig smartphone.
Som en del af rehabiliteringsindsatsen prioriteres velfærdsteknologi. Der arbejdes f.eks. med digital træning i hjemmeplejen og besøg kan leveres over skærm.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: AHLI-Hj. Tølløse
Ansøgningsfrist: 10 March 2025
Placering: Mostparken, 1, 4340, Tølløse, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Holbæk Kommune
I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.