Oplæringsvejleder søges til fast stilling i Voksenstøtteområdet i Billund kommune
Billund Kommune
Oplæringsvejleder søges til fast stilling i Voksenstøtteområdet i Billund kommune
Vil du være med til at forme fremtidens Social- og Sundhedspersonale? Deler du vores passion for at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for Social- og Sundhedselever? Vil du være med til at bygge bro mellem skoleforløb og oplæring? Så har du nu en spændende mulighed for at blive oplæringsvejleder i Voksenstøtteområdet i Billund Kommune.
Da en af vores oplæringsvejledere har valgt at søge nye udfordringer, har vi brug for en ny kollega. Oplæringsvejledere i Voksenstøtteområdet har vejledning af Social- og Sundhedselever som primær beskæftigelse, og de varetager vejledningsopgaver rundt på kommunens enheder og de udekørende teams, samt i psykiatrien. Du vil blive en del af kommunens eksisterende oplæringsvejlederteam, der består af 4 andre fuldtids oplæringsvejledere samt en uddannelseskoordinator som også fungerer som teamleder.
Det er Billund kommunes ambition at styrke fagligheden i Voksenstøtteområdet bl.a. ved at sikre, at opgaven varetages af dygtige og engagerede medarbejdere. Via kommunens uddannelsesindsats sikres et stærkt læringsmiljø og høj faglighed i opgavevaretagelsen. Vi arbejder aktivt på at skabe attraktive arbejdspladser, så den enkelte Social- og Sundhedselev ønsker at være en del af Voksenstøtteområdet i Billund kommune efter endt uddannelse.
Det er her du kommer ind i billedet. Som oplæringsvejleder skal du i samarbejde med den enkelte elev, sikre et uddannelsesforløb med fokus på læreprocesser og konkret læring. Du skal være en rollemodel for eleven, og du vil derfor få stor indflydelse på dennes faglige identitet og stolthed. Det er derfor vigtigt at du har gode relationelle kompetencer og kan håndtere undervisnings- og vejledningssituationen på en kompetent og professionel måde.
Du vil få primært arbejdssted på et plejehjem eller i et udeområde. Dette vil være udgangspunktet for den daglige opgavevaretagelse. Du må på beregne brug af egen bil i jobbet.
Du kan høre nogle af vores elever fortælle om deres oplevelse af at være elev i Billund kommuneher
Om jobbet
Opgaven er at varetage vejledning ift. forskellige elevgrupper indenfor social- og sundhedsområdet
De primære arbejdsopgaver er bl.a.:
- At skabe rammerne for praktikvejledningen med henblik på at sikre det bedst mulige grundlag for en optimal læring
- Understøtte udvikling af elevens muligheder, færdigheder og kompetencer
- Sikre at eleven formår at koble teori og praktik
- Sikre dokumentation for den enkelte elevs opnåede kompetenceniveau
- Styrke den faglige og tværfaglige indsats og udvikling indenfor uddannelsesområdet i Billund Kommune
- Samarbejde med sygeplejen, plejen og øvrige personalegrupper på området.
- Medvirke til at skabe et udviklende læringsmiljø på Voksenstøtteområdet
- Samarbejde med klinisk vejleder for sygeplejestuderende
Vi tilbyder
Du vil få en spændende og selvstændig stilling, der kræver at du med et højt fagligt niveau formår at arbejde tværfagligt og tværorganisatorisk. Du bliver en del af en organisation i udvikling, der har fokus på såvel individuelle behov og mere organisatoriske tilpasninger. Du vil opleve et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kollegaer, hvor din trivsel er i fokus.
I Billund Kommune arbejder vi med udgangspunkt i Playful Working. Det vil i praksis sige, at vi har fokus på legens egenskaber som er med til at danne grundlag for et udviklende og spændende arbejdsmiljø.
Her fortæller en af vores oplæringsvejledere hvordan vi bl.a. arbejder med Playful Working i forbindelse med Fælles Studiedag for eleverne: her
Om dig
Vi ønsker at vores nye kollega er selvstændig, troværdig og struktureret, samt at du arbejder loyalt ud fra aftalte rammer. Du udviser empati og fremtræder med høj integritet i kontakten med andre. Du mestrer både konflikthåndtering og diplomati, og du bruger din humor og kreativitet på en måde der positivt styrker kontakten med andre. Du er igangsætter og kan planlægge aktiviteter og projekter i god tid, og inden for rammerne af den lovgivning, der er gældende for området.
Herudover forventer vi at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og har gennemgået praktikvejlederuddannelsen ift. social- og sundhedsuddannelsen
- Har minimum to års erfaring med praktikvejledning
- Er resultatorienteret
- Har et godt kreativt gen og tilsvarende tilgang til opgaveløsningen
- Inddrager og kan motivere og engagere den enkelte elev samt dennes kolleger i plejen
- Har stærke kommunikative kompetencer, mundtligt og skriftligt, har god gennemslagskraft og kan sikre formidling og undervisning på en anerkendende og konstruktiv måde, så der skabes udvikling
- Fremtræder etisk, empatisk og viser respekt og arbejder ud fra en helhedsforståelse af mennesker og anvender anerkendende kommunikation
- På eget initiativ søger viden, og holder dig ajour med den faglige udvikling på området
- Har et godt humør og bidrager til et godt arbejdsmiljø
- Har en åben og tillidsskabende adfærd
- Du har en passion for at arbejde med elevområdet
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt.
Stillingen ønskes besat 1. april 2025 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist: den 18.03.2025. Samtaler forventes afholdt den 25.03.2025
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte
Ellen Kryger Lindgaard, Konstitueret Uddannelseskoordinator i Billund kommune tlf. 79727292 eller mail:
Vi glæder os til at høre fra dig
Afdeling: Jorden Rundt 1 7200 Grindsted
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Billund Kommune
Billund Kommune er hjem for 26.500 borgere - og hjemsted for Børnenes Hovedstad. Leg, læring og kreativitet er en del af vores DNA. Vi inddrager og samskaber med børn, når vi former fremtiden. Udover vores legende tilgang har vi også nogle af verdens mest kreative virksomheder, og år efter år får vi topplaceringer i målinger af erhvervsvenlighed. Få her et kort overblik over, hvem vi er som kommune.