Social og sundhedshjælper søges til Frederikshavn Øst Hjemmepleje i dagvagt

Frederikshavn kommune



I Frederikshavn Kommunes Hjemmepleje Øst søger vi Social og sundhedshjælper med høj faglighed. Vi har været i gang med implementeringen af faste teams i vores hjemme og sygeplejegruppe siden oktober 2023, og vi har fortsat meget at lære. Jobbet i Øst vil derfor give dig en enestående mulighed for at være med til at sætte dit præg på udviklingen af fremtidens ældrepleje.
Der er tale om en fast stilling i dagvagt. Timetal er op til dig mellem 30 -37 timer om ugen, og der vil være weekend dækning hver anden weekend.

Hjemme- og Sygeplejen Frederikshavn Øst holder til på Ingeborgvej 1 på 1. sal i forbindelse med aktivitetshuset i hjertet af Frederikshavn.

Medarbejdergruppen består af ca. 50 engagerede medarbejdere i dag- og aftenvagt. Der er både koordinatorer, vagtplanlæggere og ergoterapeut tilknyttet gruppen. Kompetencemæssigt består gruppen primært af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Alle varetager dagligt kerneopgaven. En kerneopgave der løses med udgangspunkt i den personcentrerede omsorg gennem sygepleje, pleje og praktisk hjælp, hvor vi altid sætter en ære i et godt samarbejde med både borgere og pårørende.

Din hverdag hos os
Praktisk er vi opdelt i 3 teams. Et i aftenvagt og to i dagvagt. Sygeplejersketeamet er fordelt på alle teams.

Vi arbejder med tværfaglig Triage for at forebygge unødvendige sygehusindlæggelser for borgeren. Desuden arbejder vi ud fra den rehabiliterende tilgang. Hvor vi sammen med borgeren finder muligheder i den enkeltes ressourcer og støtter borgeren i at blive så selvhjulpen som muligt.

Dokumentation er væsentlig for os. Det er både for at styrke plejen af vores borgere, herunder også den kontinuitet, som vores borgere og pårørende efterspørger. Det er også for, at vi altid har styr på vores faglighed. Til den opgave anvender vi Fællessprog lll og Cura Systematic.

Vores forventninger til dig

  • At du har en sundhedsfaglig uddannelse som social og sundhedshjælper
  • At du kan tage ansvar for opgaveløsningen med udgangspunkt i borgerens behov og værdier.
  • At du er stabil og kan arbejde selvstændigt.
  • At du er bevidst om dine kompetencer, samt vil bruge dine kollegaer som sparringspartnere.
  • At du kan rumme forandringer med en positiv tilgang.
  • At du ikke er IT forskrækket.
  • At du har kørekort

Vi arbejder altid ud fra Frederikshavn Kommunes fire rammesætninger: Glade borgere, tilfredse medarbejdere, sund økonomi og udviklingsperspektiv

Hos os er ordentlighed, god og konstruktiv dialog og respekt ikke bare tomme nøgleord. Men et krav, vi stiller til os selv, derfor også til dig - På den måde glider vores travle hverdag meget nemmere. Trivsel og arbejdsmiljø har stor bevågenhed i hele Frederikshavn Kommune, derfor også hos os.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi sørger for, at du får en god introduktion og oplæring, hvor vi tager udgangspunkt i dig og dit ståsted.

Vi lover dig, at vi som kolleger er imødekommende, og vi involverer dig i forhold til ansvar og opgaver. Du vil blive set og hørt i et konstruktivt samarbejde, og vi har løbende dialoger omkring faglig udvikling.

For at give dig og dine kolleger de bedste vilkår er der i Center for Sundhed og Pleje ansat en fysioterapeut, en psykolog og en trivselskonsulent, som er parat til at støtte op om dig og dine kolleger. Frederikshavn Kommune tilbyder ligeledes kurser og events for alle ansatte, som kan tilgås gratis i din fritid. Der findes også mulighed for at leje ferieboliger og blive medlem af en velfungerende kunstforening.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Inden ansættelse skal der fremvises straffeattest, ligesom vi efter aftale indhenter referencer.

  • Fast stilling pr. 1. april 2025.
  • Ansøgningsfrist d. 20. marts.
  • Der forventes samtaler den 24. marts.2025

Vi håber, du er fristet og kan starte i stillingen snarest. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Har du brug for at vide mere, er du meget velkommen til at ringe til leder, Ann Neergaard Nielsen på telefon 98455110 eller skrive en mail på

Afdeling: Fr.havn Øst Hjemmepleje

Ansøgningsfrist: 20 March 2025

Placering: Ingeborgvej, 1, 9900, Frederikshavn


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.03.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.03.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!